Vicevært til udlejningsejendomme i Aarhus-området
PRO&CO A/S

Har du en håndværksmæssig baggrund og ønsker et job med en stor grad af frihed og selvstændighed? Motiveres du af praktisk alsidigt arbejde, uden at blive overbelastet, og finder dig tilpas i en deltidsstilling, så kan du være den, vi søger…
For en kunde søger vi en vicevært til en deltidsstilling på ca. 20 timer/ugen. Opgavemængden og timeantallet tilpasses den kommende viceværts behov for flere eller færre end 20 timer/ugen.
Opgaverne
Overordnet vil du få ansvaret for, at lejerne oplever, at der er styr på ejendommen både ude og inde, hvilket omfatter følgende opgaver:
- Ind- og udflytningssyn
- Fremvisning af lejligheder
- Småreparationer i lejligheder
- Renholdelse/pleje af fællesarealer – inde og ude
- Beboerservice
- Bestilling af håndværkere
- Tjekke fakturaer – sikre den rette prissætning på indkøbt materiale og ydelser
- Affaldssortering
- Håndtering af forsikringssager
- Trappevask og græsslåning (kan undlades)
- Diverse
Du har frie hænder til at løse opgaverne, men har også mulighed for at søge sparring hos en vicevært kollega.
Hvem er du?
- Håndværksuddannet – gerne tømrer eller vvs (evt. visiteret til fleksjob)
- Har gyldigt kørekort og egen bil for at kunne transportere dig mellem ejendommene
- Struktureret og kan selvstændigt tilrettelægge dit arbejde
- Taler dansk og engelsk
Du har det bedst, når der er orden i tingene og alting spiller. Du er imødekommende og hjælpsom af natur, og fokuseret på at yde en god service overfor lejere og samarbejdspartnere. Qua din håndværksmæssige erfaring og problemløsende tilgang har du ingen udfordringer med at løse småopgaverne selv, og er opmærksom på at pris og kvalitet hænger sammen, når du bestiller fagfolk på de større opgaver. Du trives godt i en selvstændig rolle og sørger for at få klaret lavere prioriterede opgaver, når der er tid, f.eks. i efterårs- og vinterperioden.
Du tilbydes fast månedsløn tilpasset din erfaring og timetal. Derudover tilbydes fri telefon og Ipad.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling, allerede i dag via knappen ”Ansøg".
Der er ingen ansøgningsfrist, og ansøgningerne behandles løbende.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Jannie Dybdal på mail [email protected] eller på tlf. 31 45 86 46.
Se flere job i Århus, Region Midtjylland