Senior Project Manager, Sundhed
Arkitema

Bliv ansvarlig for at lede og styre komplekse hospitals- og sundhedsbyggerier for nuværende og fremtidige generationer – fra de indledende koncepter til den endelige aflevering.
Stå i spidsen for avancerede arkitekturprojekter
Som Senior Project Manager hos Arkitema bliver du en del af sundhedsteamet i København, hvor du vil sætte retningen for store projekter inden for sundhedssegmentet. Dette indebærer at udarbejde projektplaner, fastlægge tidsplaner og sikre, at leverancerne overholder både budget og de højeste kvalitetsstandarder. Du får en central rolle i den daglige projektstyring med særligt fokus på økonomi, ressourceplanlægning og tidsstyring. Herudover bliver det din opgave at identificere risici og iværksætte effektive forbedringstiltag, samtidig med at du løbende følger op på fremdriften for at sikre, at projektet forløber i overensstemmelse med både kundens forventninger og gældende myndighedskrav. Som betroet rådgiver opbygger og vedligeholder du langvarige relationer med kunder i sundhedssektoren, hvor du med din dybe forståelse kan omsætte deres behov til værdifulde projekter. Gennem dit lederskab skaber du rammerne for, at dit projektteam kan navigere sikkert i komplekse projekter og levere løsninger af høj kvalitet. Du vil bidrage til en samarbejdsorienteret og resultatskabende kultur, hvor du fremmer videndeling på tværs af fagligheder og sikrer, at best practice forankres i organisationen.
Arkitekt og projektleder med solid erfaring indenfor sundhedsarkitektur
Du kommer med en baggrund som arkitekt eller bygningskonstruktør, kombineret med solid erfaring indenfor projektledelse – særligt med fokus på større hospitals- og sundhedsprojekter. Du forstår kompleksiteten i denne type byggeri og formår at bevare overblikket i projekter, der involverer mange aktører og tekniske krav. Du evner at tænke holistisk og se projektet i sin helhed – fra brugernes behov og driftsmæssige krav til bæredygtighed og langsigtet funktionalitet. Du har et indgående kendskab til BIM, IKT og digitale processer, og du er fortrolig med dansk byggelovgivning, udbudsformer og kontraktuelle forhold. Endelig behersker du et skandinavisk sprog og engelsk flydende – både mundtligt og skriftligt.
Som person er du analytisk, empatisk, beslutningsdygtig og ansvarsfuld. Du har en god forståelse for de kreative processer, der præger arkitektfaget, og evner at indgå konstruktivt i dialog med andre, der kommer med forskellige faglige perspektiver. Du har en tydelig og tillidsvækkende kommunikationsstil og bidrager aktivt til et inkluderende og professionelt samarbejdsmiljø, hvor der er fokus på fremdrift, kvalitet og fælles mål. Med dit blik for både processer og resultater trives du i en kultur præget af faglighed, innovation og ambitioner.
Vær med til at skabe fremtidens arkitektur hos Arkitema
Dette er din mulighed for at skabe sundhedsarkitektur med fokus på fleksibilitet og bæredygtighed i helende rammer sammen med Arkitema. Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Research, Sofie Rudbech Mathisen, på +45 2512 1162. Alle henvendelser behandles fortroligt. Hvis stillingen lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende dit CV – det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning.
Arkitema
Arkitema blev grundlagt i 1969 i Aarhus, udspringer af kollektivisme og har i deres DNA en medfødt opmærksomhed på livskvalitet og medmenneskelighed. Arkitema er skandinavisk og dybt forankret lokalt med mere end 600 dedikerede kollegaer fordelt på tegnestuer i Danmark, Sverige og Norge. De mødes på tværs af kompetencer og kulturer, men deler en fælles ambition om at skabe smuk, bæredygtig og brugbar arkitektur.
360 graders løsninger med COWI
Sammen med kunder og borgere skaber COWI og Arkitema bæredygtige samfund med ambitionen om at udvikle løsninger med fokus på mennesker. Løsninger, som er bygbare, funktionelle og smukke. Med solid erfaring inden for både arkitektur og ingeniørkundskab, dybe rødder i den skandinaviske byggetradition og et bredt internationalt udsyn skaber de sammen langtidsholdbare resultater.
Se flere job i København, Region Hovedstaden