Studiejob — Marketingassistent
Tegnestuen Mejeriet

Er du skarp på formidling, struktureret af natur og nysgerrig på arkitekturens verden? Så har vi et studiejob, du måske vil synes er både spændende og udviklende.
Vi leder efter en marketingassistent, der kan være med til at holde overblik, sætte kommunikation i gang og få ting ud over rampen — både internt og eksternt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelse, en kommunikationsansvarlig partner og vores eksterne bureau. Og du får masser af mulighed for at sætte dit præg.
Det kunne fx være dig, hvis du...
- har let ved at få ting til at ske — og følge dem til dørs
- kan lide at tage styring, koordinere og holde overblik, også når der er mange opgaver i gang
- er god til at finde en vinkel, skrive en tekst og gøre noget komplekst let at forstå
- trives med at samle op på deadlines og holde styr på detaljer uden at miste helheden
- er nysgerrig på arkitektur, design og bæredygtighed — og har lyst til at lære mere
- har erfaring med kommunikation, SoMe og lettere grafisk opsætning (fx Canva, InDesign eller lignende)
Du læser måske kommunikation, grafisk design, visuel kultur, medievidenskab, arkitektur eller noget helt andet — det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med formidling og har øje for både indhold og proces.
Hvad du kan komme til at arbejde med
Det spænder bredt — og vi regner ikke med, at du kan det hele fra start.
Men vi forestiller os, at du kommer til at hjælpe med fx:
- at være tovholder på mindre kommunikationsopgaver
- koordinering og planlægning af kommunikationsindsatser
- opdatering af sociale medier og hjemmeside
- udarbejdelse af små nyheder, opslag og præsentationer
- strukturering og opdatering af skabeloner, CV’er og billedarkiver
- ad hoc-opgaver i tæt samspil med teamet
Du bliver en vigtig del af vores kommunikationindsats, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt klædt på og får støtte undervejs.
Hvem vi er
Mejeriet er en tegnestue med kontorer i København, Haderslev og Kolding. Vi arbejder med transformation, nybyg og restaurering — altid med blik for det eksisterende, det kontekstuelle og det bæredygtige. Vi samarbejder med både private og offentlige bygherrer og har projekter over hele landet. Vores tilgang er nysgerrig og grundig, og vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab — på tværs af fagligheder og perspektiver.
Praktisk
Stillingen er på 15–20 timer om ugen, og vi er fleksible i forhold til både dit studie, eksamensperioder og opgavetyper. Du får din plads på vores kontor i København og bliver en del af et lille men voksende lokalt hold, hvor du arbejder tæt sammen med både direktør, partner og vores eksterne kommunikationsbureau. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab, hvor vi samlet tæller over 30 mejerister.
Er du nysgerrig?
Så send et par ord om dig selv, dit CV og gerne eksempler på noget, du har lavet — det kan være stort eller småt. Det vigtigste for os er at få en fornemmelse af, hvem du er, og hvad du kan byde ind med. Send det hele til [email protected].
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Se flere job i København, Region Hovedstaden