CISO Konsulent

UNITAS


Dato: for 14 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Kunne du tænkte dig en arbejdsplads, hvor du som CISO Konsulent har et helt Informationssikkerheds-, GDPR og IT-Sikkerhedsteam med i dit kundeteam, så du kan uddelegere opgaver til dygtige fagspecialister, der har samme mål som dig.


Er du vant til at arbejde med strategisk rådgivning indenfor cyber-security og compliance?


Så er her muligheden for dig.


UNITAS søger en erfaren og strategisk stærk CISO-konsulent med solid bred forankring i både teknisk cybersikkerhed, compliance og forretningsmæssig rådgivning.

Du vil blive en del at et dedikeret team af specialister, der rådgiver ledelser, bestyrelser og sikkerhedsorganisationer på tværs af brancher – særligt med fokus på NIS2, DORA, GDPR, ISO 27001 og forankring af informationssikkerhed i kerneforretningen.


Stillingen

I rollen som CISO vil du få kunder, som du er ekstern CISO for. Det betyder, at du on-boarder kunderne i vores CISO-as-a-service produkt og sikrer at cyber- og informationssikkerhed er strategisk forankret i kundens organisation.

Derudover er du garant for at forretningsgange, kommunikationskanaler, servicebeskrivelser og at risikostyring er på plads.

En del af hverdagens opgaver er ligeledes at lave de større opdateringer af IT-sikkerhedspolitikker og beredskabsplaner samt i hverdagen følge med i potentielle sikkerhedstrusler.


Som CISO vil du komme tæt på vores kunders forretning og ledelseslag, hvor der skal arbejdes med at udpege forretningskritiske elementer som ledelsen skal være opmærksom på. Dette betyder at forandringsledelse også er et vigtigt element i hverdagen.

CISO-as-a-service består også af mere operationelle services, og du er derfor understøttet af et dedikeret kundeteam, som bistår kunderne med den praktiske implementering af sikkerheden. Dette team består typisk af en informationssikkerhedskonsulent, en GDPR konsulent og en IT-sikkerhedskonsulent, der udfører leverancerne alt efter behov.


Samarbejde mellem Jura og IT

I Unitas er vi organiseret i cirkler. Det betyder at vi har en dynamisk arbejdsproces der giver mulighed for at løse udfordringer hurtigere uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Derudover betyder vores måde at organisere os på, at vi sikrer en smidig arbejdsgang, og samtidig giver plads til vidensdeling og udvikling.

Vi har således skabt en stemning, der indbyder til åben dialog. Ingen kan vide det hele, men sammen kan vi vide temmelig meget til gavn for kunderne – hvis vi altså deler. Og det er desuden også sjovest at fejre sine successeer med andre.

Kalenderen styrer du selv, men vi vil gerne se dig på kontoret i Lystrup ved Aarhus minimum et par dage om ugen. Du er selvfølgelig velkommen til at være på kontoret mere end det. Men der er også dage, hvor du er ude ved dine kunder eller arbejder hjemme.


Din erfaring

Vi forestiller os at du som CISO-konsulent kommer med en bred faglighed og en evne til at skabe overblik i komplekse organisationer. Du mestrer samspillet mellem strategi og operation, og du trives i rollen som både trusted advisor og forandringsagent.

Du har en teknisk forståelse for infrastruktur, cloud og sikkerhedsarkitektur, men kombinerer det med indsigt i regulatoriske krav, risikobaseret styring og organisatorisk modenhed. Du evner at tale med både udviklere, it-arkitekter, jurister, direktion og bestyrelse – og tilpasser din rådgivning efter målgruppen.


Anden relevant erfaring:

  • Opbygning og drift af ISMS baseret på ISO 27001, herunder politikker, kontroller og ledelsesforankring
  • Rådgivning om og implementering af NIS2-kompliance (EU 2022/2555) og GDPR (EU 2016/679) – herunder risikovurderinger, beredskabsplaner og hændelseshåndtering
  • Cyberstrategi og modenhedsvurdering (CMMI, NIST CSF, CIS 18 eller lign.)
  • Leverandørstyring og databehandleraftaler, herunder TIA, due diligence og sikkerhedskrav
  • Incident response, beredskabsøvelser og opbygning af forretningskontinuitet (BCP/DRP)
  • Sikkerhedsarkitektur og vurdering af cloud-, API- og devopsmiljøer
  • Awareness-programmer, governance-strukturer og ledelsesrapportering
  • Ledelse af eller rådgivning til SOC, DPO, IT eller CISO-funktioner


Som person er du

  • Strategisk tænkende og beslutningsdygtig – men pragmatisk i din tilgang
  • Kommunikationsstærk – du evner at formidle komplekst stof i klart sprog (på dansk og engelsk)
  • Selvkørende og nysgerrig – du holder dig opdateret og opsøger faglig sparring
  • Forretningsorienteret – du ser cybersikkerhed som et konkurrenceparameter


Unitas

Organisationen i Unitas ikke voldsomt stor, men vi er veldrevet med god økonomi og har styr på alt det formelle med pension, hjemmearbejde, lækre værktøjer, helt forrygende kollegaer, der kendetegner en arbejdsplads, der efterlever kravene til en moderne, kvalitetsbevidst virksomhed.

Vi arbejder hver dag på at Unitas skal være offentlige og private organisationers foretrukne eksterne informationssikkerheds- og compliance-afdeling.


Vi kan tilbyde:

-Mulighed for faglig sparring med ligesindede

-Mulighed for at bygge noget op og have stor indflydelse

-Meget kort vej fra tanke til handling, når der viser sig muligheder og gode idéer

-Ufattelig lille administration og begrænset tidstyranni og en 37 timers arbejdsuge


Interesseret?

Vi glæder os til at få flere nye kollegaer og ser frem til at høre om, hvad du kan bidrage med hos Unitas.


Vi ser frem til at modtage dit cv eller et link til din Linkedin profil på [email protected]


Det er Unitas’ Chief Operating Officer, Kirsten Brøchner, der er rekrutteringsansvarlig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til Kirsten på tlf. 28 78 09 23 eller [email protected].

Vi behandler alle ansøgere fortroligt.

Ansøgninger behandles løbende.

Send et CV