Event Coordinator
BDO Danmark

Brænder du for at planlægge kursusaktiviteter og events? Vil du være med til at sikre høj faglighed og professionel afvikling af kunderettede aktiviteter? Er du en struktureret projektleder? Så er jobbet som Eventkoordinator ved BDO Academy måske noget for dig.
Om stillingen
Som Eventkoordinator i BDO Academy driver du vores eksternt rettede kursusaktiviteter og kundeevents – fra idé, koordinering og planlægning til eksekvering og evaluering. Du bliver bindeled mellem vores faglige eksperter og kunder, og du får stor indflydelse på, hvordan vi sammensætter vores udbud og skaber værdi for deltagerne.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Planlægge, koordinere, drifte og afvikle eksterne kurser, webinarer og kundeevents
- Samarbejde tæt med interne og eksterne interessenter
- Udarbejde og koordinere annoncering, grafik og markedsføring
- Styre økonomien på tværs af kurser og events
- Sikre høj kvalitet i afvikling og deltageroplevelse
- Bidrage til udvikling af nye formater og koncepter.
Om dig
Du har erfaring med eventplanlægning og kursusafvikling – gerne fra en lignende rolle – og trives i et fagligt komplekst miljø. Du arbejder struktureret og trives med at samle trådene og skabe overblik - også når der er mange aktører og elementer i spil. Du har et kommercielt mindset og det er en fordel, hvis du har branchekendskab fra fx rådgivning, revision eller undervisning.
Om os
Som Eventkoordinator bliver du en del af BDO Academy, som er BDO’s samlingspunkt for læring og udvikling. Her arbejder vi både med interne uddannelsesforløb og kursusaktiviteter for vores medarbejdere samt med eksterne kurser og kundeevents. Vi er et dedikeret team med et stærkt samarbejde, hvor vi løfter i flok og har en fælles passion for at skabe læring med værdi. Arbejdsmiljøet er uformelt og præget af højt engagement, faglighed og en god portion humor i hverdagen. Hos os får du mulighed for at præge udviklingen af læringsaktiviteter i en organisation, hvor kompetenceudvikling er højt prioriteret.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig rolle med mulighed for at præge opgaverne
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
- Fleksibilitet og moderne arbejdsvilkår.
Kort om BDO – resten skal opleves
BDO har 34 kontorsteder fordelt over hele Danmark, og ét i Grønland, samt mere end 1.800 medarbejdere, der til sammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer. BDO’s internationale netværk tæller mere end 166 lande og 115.000 ansatte på verdensplan.
Du kan se frem til en god portion faglige og sociale arrangementer, både på tværs af kontorer, på kontoret i Aarhus og i afdelingen. Disse inkluderer aktiviteter, faglige oplæg og meget mere. Det er helt op til dig, hvor meget du ønsker at deltage, men der er rig mulighed for at opbygge et stærkt kollegialt fællesskab og fremme både personlig og faglig udvikling.
Må vi høre lidt om dig?
Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os, hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores team.
Vi indkalder til samtaler løbende, og håber på, at den rigtige, nye kollega kan tiltræde hurtigst muligt.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af BDO Academy, Inger Borch Selmer på [email protected] eller +4528755113.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Se flere job i Århus, Region Midtjylland