QA Assistant til QA Operations hos AJ Vaccines

AJ Vaccines


Dato: for 9 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?

Har du styr på GMP og brænder du for kvalitet? Så har vi brug for dig i QA-teamet hos AJ Vaccines!

Som QA Assistant i AJ Vaccines får du en vigtig rolle i at sikre, at vores produkter lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Du bliver en del af et kompetent og dedikeret QA-team, hvor vi hver dag arbejder for at gøre en forskel for folkesundheden globalt. Stillingen er ideel for dig, der ønsker at videreudvikle dine færdigheder inden for GMP og kvalitetssikring i en virksomhed med en vigtig mission.

Teamets ansvar og ambitioner

Du bliver en del af QA Operations, som består af engagerede kolleger med stor faglighed. Teamet har ansvar for kvalitetssikring og kontrol af produkter i produktionen. Vi samarbejder tæt med produktion, QC og øvrige kvalitetsfunktioner og har som ambition altid at sikre, at vores produkter frigives til tiden og i højeste kvalitet.

Dine arbejdsopgaver

I rollen som QA Assistant vil dine primære opgaver være:

  • Udførelse af batchgennemgang for færdigvarer, herunder medie fill
  • Udarbejdelse og udstedelse af GMP-dokumentation
  • Behandling, vurdering og godkendelse af afvigelser, CAPA’er og hovedforskrifter
  • Deltagelse i selvinspektioner og audits
  • Rådgivning af andre afdelinger i spørgsmål om kvalitet og GMP
  • Fysisk frigivelse af færdigvarer samt administration af frigivelsesetiketter


Du udfører dine opgaver på baggrund af gennemført træning og i tæt samarbejde med kolleger og ledere i QA.

Hvem er du?

Vi Forestiller Os, At Du Har

  • En baggrund som farmakonom eller lignende naturvidenskabelig uddannelse
  • Godt kendskab til GMP
  • Evne til at kommunikere klart og præcist både på dansk og engelsk
  • Erfaring med IT-systemer på brugerniveau
  • En samarbejdende og serviceminded tilgang samt evne til at bevare overblikket i travle perioder


Vi tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed i udvikling med stor betydning for global sundhed. Vi tilbyder en spændende hverdag med dygtige kolleger, mulighed for faglig og personlig udvikling, samt en stærk kvalitetskultur med høj standard.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Bjerg Pedersen, Director for QA Operations, via mail [email protected].

Er du interesseret?

Kan du se dig selv i rollen som QA Assistant hos AJ Vaccines, så send os ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Send et CV