Intern sælger
Tamtron Denmark

Sælger Industrivægte Aarhus
Elite Rekruttering søger en sælger til internt salg for vor kunde Tamtron A/S
Har du en passion for salg og teknik?
Vil du arbejde med førende løsninger inden for industrivægte?
Så er du måske vores nye interne sælger hos Tamtron A/S i Risskov!
Om stillingen
Vi søger en engageret og resultatorienteret sælger til internt salg af industrivægte og tilhørende komponenter. Du vil få ansvaret for opsøgende salg til både nye og eksisterende kunder, hvor din rådgivning og service vil spille en afgørende rolle i vores fortsatte succes.
Som en del af vores team tilbyder vi oplæring både internt i Danmark og hos vores hovedafdeling i Finland, så du bliver klædt godt på til at yde den bedste rådgivning til vores kunder.
Dine primære opgaver
- Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder
- Rådgivning og behovsafdækning inden for industrivægte og relaterede komponenter
- Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på kunder
- Samarbejde med vores tekniske team for at sikre de bedste løsninger
Om dig
- Erfaring med salg – gerne B2B og tekniske produkter
- Serviceminded og god til at skabe relationer
- Struktureret og resultatorienteret tilgang til salg
- Teknisk forståelse er en fordel, men ikke et krav
- Behersker dansk og engelsk på et godt niveau
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en international virksomhed med stærke værdier
- Grundig oplæring i vores produkter og løsninger
- Mulighed for at udvikle dine salgs- og rådgivningsevner
- Et godt arbejdsmiljø i vores afdeling i Risskov
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Tamtron A/S?
Om Tamtron A/S
Tamtron er en førende leverandør af avancerede vejeløsninger, der består af innovative veje- og doseringsteknologier, services i hele produktets livscyklus og moderne cloud-baserede digitale services. Vejeløsningerne fra Tamtron findes i alle større industrier, herunder byggeri, minedrift, landbrug, affaldshåndtering og genbrug, havne, transport og logistik samt proces- og fremstillingsindustrier.
Tamtron har en omsætning på 54,9 millioner euro, og gruppen beskæftiger 269 medarbejdere.
Tamtron A/S er et datterselskab til Tamtron Group, som har hovedsæde i Finland. Tamtron har to kontorer i Finland, og datterselskaber i Sverige, Polen, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Norge og Danmark.
Ud over den stærke indenlandske handel eksporterer Tamtron sine produkter globalt til mere end 50 lande via et certificeret partnernetværk.
Vi er en pålidelig partner til krævende vejeløsninger med 50 års erfaring.
Søg stillingen
Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig.
Kontakt oplysninger:
Peter Kjær
Tlf. +45 22876123
Job information:
- Geografi / Risskov
- Forretningsområde / Industrivægte
- Start / Efter aftale
Se flere job i Århus, Region Midtjylland