Accounts Payable Specialist til Atea

Atea Danmark


Dato: for 10 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Har du lyst til at blive en del af Accounts Payable Services teamet hos Danmarks førende it-infrastrukturleverandør? Hos Atea bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor fleksibilitet og frihed under ansvar er i fokus. Hvis du har erfaring med kreditorarbejde, så er dette en spændende mulighed for dig!


Kom med på Atea’s vækstrejse, hvor du vil blive en del af team der er centralt placeret i Finance og som består af 7 kompetente kollegaer, der alle besidder høj faglighed. Du vil blive en del af et dedikeret team som er klar til at byde dig velkommen og sørge for at du bliver godt onboardet. I Atea arbejder vi fleksibelt og tror på at frihed under ansvar kommer både dig og Atea til gode.


TP2B står for The Place to Be. Det er vores vision at være The Place to Be for både vores kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst vores medarbejdere. Du kan læse mere om os som arbejdsplads på www.atea.dk og se, hvad dine nye kolleger synes om at være hos Atea.


Dine primære opgaver

Dine arbejdsopgaver vil hovedsagelig bestå i at håndtere forskellige processer for indkomne fakturaer korrekt og rettidigt. Opgaverne er overordnet set rutineprægede, men i detaljen varierede. Du vil også få klassiske økonomiopgaver, men hvad din hverdag præcis skal indeholde, finder vi ud af sammen. Det afhænger af, hvad du har med i bagagen, og hvad du synes er spændende.


Dine primære opgaver inkluderer:

  • Håndtering og bogføring af indkomne fakturaer korrekt og rettidigt.
  • Afstemning af kreditorer og håndtering af forespørgsler fra både kollegaer og leverandører.
  • Bidrage til månedsafslutninger og sikre, at alle opgaver er udført i henhold til deadlines.
  • Håndtering af klassiske økonomiopgaver, herunder afstemninger og rapportering.
  • Bidrage til kontinuerlig optimering af processer og arbejdsgange i teamet.


For at få succes i jobbet som AP Specialist skal du samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger i og udenfor Finance. Du skal ligeledes bidrage med at optimere og automatisere processerne indenfor AP-området, som kan være alt fra små hverdagsjusteringer til større IT-projekter.


Kvalifikationer

Der er flere indgange til stillingen. Om du er nyuddannet, har nogle års erfaring inden for kreditorområdet eller har en mere generel finance-baggrund, vil du kunne komme i betragtning til stillingen, hvis du har en interesse i at få et godt kendskab til kreditorfunktionen.


Derudover tænker vi, at du:

  • Er pligtopfyldende og detaljeorienteret.
  • Trives med driftsorienterende opgaver.
  • Har et godt humør og er imødekommende.
  • Er serviceminded.
  • Kan tale og skrive engelsk.


Atea tilbyder

Atea er en bæredygtig it-virksomhed med en uformel kultur og fokus på samarbejde. Her bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi prioriterer trivsel højt. både i det daglige samarbejde og gennem sociale arrangementer. Vores personaleforening arrangerer alt fra fredagsbarer og fodboldkampe til biografture og brætspilsaftener. Her lærer du hurtigt folk at kende, også på tværs af teams og afdelinger.


Vi tror på, at vi kommer længst, når vi deler viden, hjælper hinanden og løfter i flok. Du får rig mulighed for at udvikle dig – uanset om du vil prøve kræfter med nye arbejdsopgaver eller gå endnu mere i detaljen med dine nuværende. Vi sørger for sparring, læring og adgang til et stort netværk af dygtige kolleger, der altid gerne deler ud af deres viden.


Ansættelsestidspunkt

Snarest muligt.


Ansættelsessted

Aarhus.


Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte AP Manager Peter Øst på telefon +45 54 55 03 10.


Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV snarest muligt. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

Send et CV