Ansvarlig Klinisk Underviser til Kvalitet, uddannelses- og beredskabsafdelingen (KUBA) i Præhospitalt Center

Region Sjælland


Dato: for 14 timer siden
By: Næstved, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Brænder du for undervisning og faglig udvikling i det præhospitale miljø?

Præhospitalt Center, Kvalitet, uddannelses- og beredskabsafdelingen søger en engageret og kompetent Ansvarlig klinisk Underviser AKU, som vil være ansvarlig for at vejlede og udvikle vejledere, praktikansvarlige og elever og studerende i uddannelsesforløb. Du får en central rolle i at sikre høj faglighed, kvalitet og læring i et dynamisk miljø, hvor undervisning og praksis går hånd i hånd og hvor uddannelser og faglig udvikling medtænkes som en integreret del af den praksisnære hverdag?

Vil du være med til at forme fremtidens præhospitale uddannelser?

Har du strategisk forståelse og erfaring med uddannelsesplanlægning? Brænder du for at udvikle og sikre kvaliteten af præhospitale uddannelsesforløb? Så er du måske vores nye Ansvarlige Kliniske Underviser, der bliver en central aktør i udvikling og koordinering af uddannelse på tværs af leverandører og samarbejdspartnere.

Om stillingen

I rollen som Ansvarlig Klinisk Underviser får du en stor del af ansvaret for:


  • Udvikling og implementering af den overordnede uddannelsesstrategi for elever og studerende i Præhospitalt Center.
  • Samarbejde med eksterne leverandører og Falck for at sikre sammenhæng og kvalitet i uddannelsesforløbene.
  • Monitorering og evaluering af undervisningsforløb for at sikre høj faglig standard.
  • Faglig understøtning og sparring med undervisere, koordinatorer og relevante aktører.


Vi søger en kandidat, der:


  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse som ambulancebehandler med særlige kompetencer (Paramediciner).
  • Har erfaring med uddannelsesplanlægning og koordinering af uddannelsesforløb.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan navigere mellem flere interessenter.
  • Er analytisk og kan arbejde med udvikling og kvalitetssikring af uddannelse.
  • Har eller er villig til at gennemføre et sundhedsfagligt diplomstudie indenfor områderne formidling, klinisk uddannelse og præhospitalt arbejde.
  • Trives i en fleksibel arbejdsstruktur, hvor arbejdssteder kan variere efter behov. Stillingen er tilknyttet flexskema og der må forventes en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer tilrettelagt primært på hverdage.


Vi tilbyder:


  • En nøgleposition i udviklingen af præ- og postgraduate præhospitale uddannelser.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse, tilstedeværelse og deltagelse i den praksisnære uddannelse, understøtning af ressourcepersoner og strategisk arbejde.
  • Et fantastisk samarbejde med dedikerede medarbejdere i KUBA
  • Samarbejde med aktører inden for præhospital indsats.
  • Faglig udvikling og mulighed for at præge fremtidens undervisningsmetoder.


Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, forskere, dispatchere samt befordringskonsulenter. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Send et CV