Servicetekniker til Midt- og Vestjylland

DeLaval


Dato: for 13 timer siden
By: Kolding, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
DeLaval A/S søger servicetekniker til Midt- og Vestjylland

Vil du arbejde i en global virksomhed, hvor du kan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion? DeLaval er en ledende udvikler, producent og leverandør af løsninger til mælkeproducenter over hele verden.

Jobbets formål og ansvar

Vi søger en initiativrig, selvstændig og engageret kollega med interesse for dagens moderne og hurtigt udviklende teknologi i danske mælkeproduktioner. Du er kundernes vigtigste partner, når DeLaval malkeudstyr og VMS malkerobotter skal serviceres. Du har det løbende ansvar i tæt samarbejde med kunden og er problemløseren, der klarer udfordringerne og yder den nødvendige service, så kundens DeLaval-udstyr yder optimalt. Dit arbejdsområde er primært at servicere DeLaval malkerobotter i samarbejde med dine kollegaer i distriktet.

Kvalifikationer og erfaring

  • Du har en teknisk god forståelse og kan omsætte det til praktik
  • Er drevet af tilfredse kunder og en dagligdag i et godt kollegialt selskab
  • Kendskab til landbrugsbranchen, gerne mælkeproducenter (en fordel)
  • Udviser fleksibilitet og sætter en ære i at levere god og professionel service
  • Kendskab til it og elektronik
  • Er villig til at indgå i en vagtturnus
  • Har kørekort til bil

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Intern uddannelse i vores produktsortiment. Vi supplerer løbende med efteruddannelse og kurser, så din viden og erfaring bliver udbygget
  • Et godt team af hjælpsomme kolleger, hvor høj kvalitet og godt humør er naturligt for os
  • Egen, servicevogn udstyret med alt værktøj til professionelt arbejde
  • En unik mulighed for at være ansat i en virksomhed, hvor du har direkte kontakt med kunden både med teknik- og salg
  • Velordnede arbejdsforhold med løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer

Arbejde hos DeLaval

Hos os får du en hverdag præget af en positiv, uformel omgangstone blandt engagerede og hjælpsomme kollegaer. Vi tilbyder dig en arbejdsplads hvor topmoderne teknologi går hånd i hånd med dyrevelfærd.

Vores kerneværdier Passion, Personer, Professionelle og Partnerskab forbinder individer på tværs af selskaber og geografier. Succes er langt mere end viden – det er stærkt relateret til adfærd. Hos DeLaval er vi alle styret af vores tre adfærdsmønstre: Set directions, Make Things Happen og One DeLaval.

Ser det interessant ud?

Ring eller send en sms til servicechef Bo Andersen, 2851 7484, og få en aftale med ham.

Vi vurderer ansøgere løbende.

Mangfoldighed og inklusion

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund, køn og alder. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om DeLaval

Vores vision er gøre bæredygtig fødevareproduktion til en reel mulighed. Som et firma, der bygger på innovation, arbejder vi konstant på at finde måder, vi kan hjælpe vores kunder, mælkeproducenter, til at gøre mere med mindre ved at levere verdensførende malkeudstyr og løsninger.

I dag har DeLaval 4.500 medarbejdere og aktiviteter i mere end 100 lande. DeLaval er en del Tetra Laval Group. Læs mere på www.delaval.com
Send et CV