Fraud Specialist

Sparekassen Thy


Dato: for 14 timer siden
By: Thisted, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Medarbejder til Fraud-området i Sparekassen Thy

Vi søger en engageret medarbejder, der brænder for at rådgive vores kunder og kolleger indenfor Fraud-området samt bidrage til forebyggelse og håndtering af svindel. Som daglig ansvarlig på Fraud-området får du en central rolle i at sikre tryghed for både kunder og kolleger – og du bliver en del af en organisation i vækst, hvor kvalitet, ansvarlighed og trivsel går hånd i hånd. Hovedkontoret er beliggende i Thisted, men der tilbydes mulighed for hybridarbejde nogle dage om ugen.


Som daglig ansvarlig på Fraud -området bliver du en del af Hvidvask- og Fraud teamet og nøgleperson i arbejdet med at:

  • overvåge, analysere og behandle svindelsager
  • behandle indsigelser og rådgive kunder (fx kortmisbrug, ID-tyveri, netbank svindel m.m.)
  • bidrage til udvikling og vedligeholdelse af interne procedurer og kontroller
  • udarbejde rapportering og anmeldelser til eksterne myndigheder
  • udfærdige interne statistikker m.m.
  • deltage i netværksgrupper og holde dig opdateret på lovgivning.


Vi forestiller os, at du:

  • er struktureret, beslutningsorienteret og har lyst til at rådgive kunder og kolleger
  • gerne har erfaring fra den finansielle sektor
  • har kendskab til relevante systemer – det er en fordel, men ikke et krav
  • trives med både selvstændige opgaver og tværgående samarbejde
  • kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at vidensdele i organisationen


Hvad kan vi tilbyde i Sparekassen Thy?

Vi tilbyder en central rolle med mulighed for at præge og videreudvikle Fraud-området, med direkte reference til vores Hvidvask og Fraud ansvarlige Dorrit Lindgaard Yde.


Sparekassen Thy er en spændende organisation i høj vækst med et klart mål om at være bedst til kunder. Her er rig mulighed for udvikling, både fagligt og personligt. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed samt en uformel omgangstone, med fokus på at medarbejdertrivsel er i top.


Du bliver en del af en organisation med et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger, hvor vi alle bidrager til den gode arbejdsplads. Vi ønsker at gøre en forskel i de lokalsamfund, vi er en del af, og vi støtter aktivt op om lokale aktiviteter, klubber og foreninger.


Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaring. Derudover tilbyder vi kantineordning, sundheds- og tandlægeforsikring samt en række øvrige personalegoder.


Ansøgningsfrist og kontaktinformationer:

Tøv ikke med at sende din ansøgning - vi holder samtaler løbende.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Hvidvask og Fraud ansvarlige Dorrit Lindgaard Yde på 99195157 / 24674488
  • Nuværende daglige Fraud ansvarlige Per Rasmussen 99195118 / 20211303


Vil du vide mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, kan du kontakte HR-direktør Hanne Bro Odde, tlf. 99195063 / 40387731.

Send et CV