Sygeplejerske til korttarmsklinik søges til Medicinsk Sengeafsnit 6, SUH Køge

Region Sjælland


Dato: for 15 timer siden
By: Køge, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Vi søger nu en sygeplejerske til vores korttarmsteam, der vil arbejde med pleje og behandling af patienter med tarmsvigt og korttarmssyndrom.

På Medicinsk Sengeafsnit 6 behandler vi både akut indlagte og kroniske patienter indenfor specialerne gastroenterologi (primært patienter med korttarmssyndrom), reumatologi og intern medicin. Vi har 20 sengepladser fordelt på 1 og 2-sengsstuer.

Følg os på Instagram @MedicinskSengeafsnit6suh eller klik her for at se mere af vores hverdag!

I korttarms-teamet varetager vi pleje og behandling af patienter med tarmsvigt og korttarmssyndrom. Denne gruppe patienter kan ikke optage tilstrækkelig ernæring på almindelig vis, og der er derfor behov for parenteral ernæring og væsketerapi. Ernæring og væsketerapi gives via centrale katetre som fx Hickmann og CVK’er.

Teamet står for oplæringen af håndtering af centrale katetre til patienter, pårørende og hjemmesygeplejen i hele Region Sjælland, og vi har stort fokus på patient- og pårørendeinddragelse.

Vores patienter er tilknyttet afdelingen i lang tid og er ofte også indlagt i længere perioder. Derfor får du som sygeplejerske et tæt forhold til dem. Det er en givende relation, som kræver noget særligt af dig – både fagligt og personligt. Når vi modtager en ny patient, følger du vedkommende indtil det komplette forløb er tilrettelagt og både patient og pårørende er velinformerede. Arbejdet med vores patienter indebærer derfor megen koordinering og planlægning.

Vi søger dig, der:


  • Er god og vant til at have en koordinerende rolle, der kræver struktur og overblik
  • Har gode samarbejdsevner med både patienter, pårørende og eksterne aktører som fx kommuner
  • Ønsker at arbejde med komplicerede sygdomsforløb
  • Bruger alle facetter af sygeplejen – fra den grundlæggende til den akutte og pallierende
  • Løbende dygtiggør sig i nye viden, der kommer patienten til gode


Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:


  • Modtagelse af nye patienter og tilrettelæggelse af forløb
  • Koordinere anlæggelsen af katetre som fx Hickmann og CVK’er
  • Koordinering af plejeforløb i samarbejde med patienter, kommuner og pårørende
  • Oplæring af patienter og/eller pårørende i håndtering af Hickmann-katetre
  • Udsendelse af informationsmateriale
  • Håndtering af løbende telefonopkald og videre planlægning af sygepleje ift. den aktuelle problemstilling
  • Koordinering af leveringer af parenteral ernæring til patienternes hjem
  • Lagerstyring af parenteral ernæring


Vi tilbyder:


  • En stilling på 37 timer med arbejde gennemsnitligt hver 3. weekend, fortrinsvist dagvagt dog op til 6 vagter på 6 uger
  • Et onboardingprogram tilpasset dine forudsætninger
  • En kollegagruppe i alle aldre
  • Fleksibilitet i hverdagen, så dit privat- og arbejdsliv hænger sammen
  • Et inspirerende og godt arbejds- og læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling
  • Samarbejde med et engageret og udviklingsorienteret personale
  • Tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientens behov
  • Tæt samarbejde med speciallæger indenfor specialerne
  • En arbejdsplads, hvor humor er en del af hverdagen
  • Daglige timeouts, så ingen står alene med sine opgaver


Har du spørgsmål, så ring endelig til oversygeplejerske Malene Nielsen på 47 32 24 61. Du kan også skrive på [email protected].

Samtaler afholdes løbende, dog senest 23/07.
Send et CV