EDC Danebo Randers søger ejendomsmægler/sælger

EDC-gruppen a/s


Dato: for 5 timer siden
By: Randers, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Vi søger en topmotiveret ejendomsmægler eller sælger, der brænder for at sælge boliger, skabe resultater, vækst og succes. Du motiveres af at skabe den bedste oplevelse for vores kunder, som står i en af deres største beslutninger i livet, nemlig boligskifte. Du vil komme til at indgå i et velfungerende team, der består af sagskoordinator, 2 garvede ejendomsmæglere og en trainee.

Lyder dette interessant, så er det dig vi søger til EDC Danebo.

Jobbeskrivelse:

Dit primære arbejdsområde vil være kommission og salg af ejendomme i området. Jobbet vil være alsidigt, hvor ikke to dage er ens. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Kommissionering af boliger
  • Oprettelse af sager og købsaftaler
  • Opdatere køberkartotek
  • Fremvisning af boliger
  • Forhandling med kunder
  • Opfølgning på interesserede kunder
  • Lejlighedsvis håndtering af SoMe
  • Weekendvagt hver 4. uge

Derudover kan vi tilbyde et job med mulighed for meget selvstændigt arbejde og en stor grad af fleksibilitet og egen indflydelse på arbejdsdagen.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du enten er uddannet ejendomsmægler, er tæt på at være færdig som uddannet ejendomsmægler eller at du har en anden relevant sælgerbaggrund. Herudover er du topmotiveret for at sælge boliger og skabe den bedste oplevelse for vores kunder. Du skal drives af at være med i den vigtige proces og livssituation, som vores kunder står overfor, når de skal skifte bolig. Du skal derudover motiveres af at skabe resultater samt brænde for at være med til at løfte vores team til endnu større succes.

Du skal være servicemindet og du skal kunne begå dig overfor alle typer mennesker. Vi forventer, at du er holdspiller og har overblik i travle perioder. Lokalkendskab er en vigtig faktor for at kunne give vores kunde den bedste vejledning, og du skal derfor være bosiddende i Randers Kommune.

Lidt om arbejdspladsen

Din arbejdsplads vil blive i EDC Danebo Randers, som pt. består af 4 medarbejdere. EDC Danebo Randers er en del af EDC kæden, som er Danmarks største ejendomsmæglerkæde med butikker over hele landet og en stærk position i markedet. Www.edc.dk er Danmarks største

ejendomsmæglersite og blandt de mest besøgte hjemmesider i Danmark. Hos EDC Danebo Randers har vi et uhøjtideligt og uformelt arbejdsmiljø, og vi går op i at bibeholde en professionel hverdag med kunden i fokus, men hvor der samtidig er plads til alle medarbejdere og sociale relationer.

Din ansøgning

Du sender din ansøgning via linket 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Lang på tlf. 40 43 40 10 eller mail [email protected]

Stillingen er på 37 timer ugentligt og løn vil være efter aftale og kvalifikationer. Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionel ansøgningsfrist på dette stillingsopslag, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.
Send et CV