Technical Support Specialist

Vitec Aloc


Dato: for 13 timer siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Brænder du for at yde support, er du stærk på det tekniske, og har lyst til at udvikle vores tekniske infrastruktur? Så er det måske dig vi søger til en spændende stilling som Technical Service Consultant. Her kommer du vidt omkring kundesupport, drift- og opgraderingsopgaver og infrastruktur projekter.


Vi søger dig som:

  • Sætter en ære i at levere support og service i høj kvalitet
  • Kan se hvordan god support er fundamentet for et godt partnerskab med kunderne
  • Har stærke tekniske og driftsmæssige kompetencer
  • Vægter samarbejdet med kollegaer om kundernes oplevelse højt
  • Gerne vil have indflydelse på udvikling og optimering af vores tekniske infrastruktur


Vi er et af Nordens førende softwarehuse inden for avancerede Investment management løsninger, der dagligt bruges af nogle af de største banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber i Norden. Til vores tekniske supportafdeling er vi på udkig efter en Technical Service Consultant, der trives i en hverdag, hvor kundesupport og -service samt tekniske opgaver omkring vores løsninger udgør en bærende del. Hovedparten af jobbet er rettet mod vores Investment management løsning: PORTMAN.


Om jobbet

Som Technical Service Consultant bliver du en del af et dynamisk team på syv faste kollegaer, der sammen står for daglig support, opgraderinger og test/projektarbejde. Du vil også få et tæt samarbejde med vores forskellige SCRUM-teams, forretningssupport og teamet af Service Delivery Managers.


Du og resten af teamet er involveret i mange forskelligartede opgaver og snitflader, som alle bidrager til en varieret og udviklende hverdag. Vi opererer i en B2B-nicheforretning, hvor kunderne meget sjældent og meget nødigt skifter leverandør. Derfor er relations pleje og god service grundliggende elementer for succes i stillingen.


Miljøet hos os er uformelt og dynamisk, og hverdagen er præget af handlekraft, problemløsning, og et tæt samarbejde om komplekse, mindre komplekse samt ad-hoc opgaver.


Dine opgaver

Som Technical Service Consultant vil du primært:

  • Varetage den daglige drift og support af vores kunders forretningsapplikationer
  • Deltage i optimering- og konsolideringsopgaver omkring vores kundeinstallationer
  • Deltage i opgaveløsning på tværs af supporten sammen med forretningssupportere og udviklere


Bemærk at aften- og weekendarbejde må påregnes i et begrænset omfang.


Din erfaring

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Flere års solid og relevant erfaring inden for IT-området
  • Velfunderet teknisk erfaring med Microsoft Windows Server og MS SQL Server
  • Erfaring med Powershell
  • Kendskab til IIS
  • Kendskab til Remote Desktop Services


Personlige egenskaber

  • Du er vant til at arbejde procesorienteret og struktureret
  • Du arbejder fleksibelt og sætter pris på at arbejde i et team med dine øvrige kolleger
  • Du er god til hurtigt at identificere løsningsalternativer
  • Du motiveres af faglige udfordringer og følger opgaver helt i mål
  • Du forstår vigtigheden af at dokumentere dit arbejde
  • Du er en god holdspiller


Du tilbydes

  • En hverdag med spændende udfordringer i et stærkt, fagligt miljø
  • En åben og flad organisation, hvor high-performance og det at have det sjovt går hånd i hånd
  • En fleksibel arbejdsplads med god balance mellem faglige ambitioner og familieliv
  • At blive en del af en virksomhed, der løbende udvikler sig
  • Konkurrencedygtig løn
  • Stort set ingen bureaukrati, som du skal slås med – det er bare med at komme derudad


Vi lægger vægt på, at vi har det godt med hinanden, og derfor er miljøet også præget af sociale arrangementer. Så hvad enten du er til bordfodbold, løb, vinsmagning, vinterbadning eller noget femte, er der plads til det.


Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Christoffersen, Chief Technology Officer, på telefon 29 99 71 14.


Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og ser frem til at høre fra dig.

_______________________________________

Vitec Aloc har siden 1985 udviklet software til kunder på det finansielle marked og dækker med produktudbuddet behovet for portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel. Grundet en kundeorienteret tilgang til markedet og langvarige kunderelationer beskæftiger vi i dag 70 medarbejdere på kontoret i Odense. Vi er en attraktiv arbejdsplads med et helt specielt miljø, der tilbyder faglige udfordringer, fleksible rammer, efteruddannelse og en personalepolitik, som giver plads til fleksible, individuelt tilpassede løsninger. Se mere om Vitec Aloc på https://www.vitec-aloc.com/.

Vitec Aloc, er en del af Vitec koncernen, der er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Ca. 1660 medarbejdere er placeret i Danmark, Holland, Finland, Norge og Sverige. Se mere på www.vitecsoftware.com

Send et CV