Projektchef til Nykredit Wealth Management med fokus på strategisk platforms program

Nykredit


Dato: for 10 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Har du stor erfaring med at drive store, strategiske, tværgående og komplekse koncernprojekter? Og er du meget metodisk og kommunikativ dygtig – og trives i snitfladerne mellem forretning og IT, så det præcis dig vi leder efter.

Nykredits Wealth Platformsprogram

I Nykredit er vi i gang med at udforme og implementere en strategisk skalerbar platform, som understøtter den fremtidige vækst i Nykredits Wealth Management-område. Transformationsprogrammet strækker sig over flere år, og går på tværs af Wealth Management og Nykredits IT-afdeling, Wealth Technology, hvor vi sammen skaber vores fremtidige platform.

Dit kommende job og ansvarsområder

Du skal som projektchef lede projekter med høj kompleksitet og strategisk vigtighed med mange interessenter på tværs af forretningsenheder – og op i mod de øverste ledelsesniveauer. Du skal have et strategisk overblik og indsigt og forståelse for overordnede forretningsmæssige mål for programmet.

Du kommer til at have en bred kontaktflade i programmet, på tværs af organisationen, og med vores eksterne leverandør (SimCorp), som også indgår i programmet. Vi har en målrettet plan, hvor du skal styre projektporteføljer, streamleads og prioritere ressourcer for at sikre eksekvering i leverancerne.

Du skal være med til at skabe en kultur med fokus på samarbejde, kvalitet og resultater, hvor du formår at støtte dig til dygtige specialister i dit arbejde med strategi, plan og eksekvering.

Som projektchef er du god til at måle og kommunikere fremdrift, risici og tværgående udfordringer til programledelsen og øvrige stakeholderes. Du besidder samtidig en faciliterende tilgang til at komme i mål med nødvendige tiltag og justeringer i et langt platformsprogram. Du kommer til at indgå i et team af erfarne projektledere, hvor der også vil være andre projektledelsesmæssige opgaver.

Du er ansvarlig for forankring og gevinstrealisering, så projektets effekt sikres på tværs af organisatoriske enheder.

Din erfaring

Vi leder efter dig, som:

  • har mindst 5 års dokumenteret strategisk ledelseserfaring med succesfuldt at drive store, strategiske, tværgående og komplekse koncernprojekter
  • har en indgående forståelse for den finansielle branche, som sætter dig i stand til at sparre med projektejere samt specialister inden for området - på alle niveauer
  • har erfaringer indenfor forretningsområdet for Asset Management, det er ikke et krav, men en fordel
  • er metodestærk og har en solid faglig værktøjskasse og en relevant certificering.


Du har solide kommunikative og ledelsesmæssige evner, samt et strategisk blik for at holde fast i retningen og projektets tværgående mål.

Du trives i et performanceorienteret miljø, hvor du evner at levere og motivere på flere organisatoriske og tværgående niveauer. Du har erfaring med at arbejde med governance, transformationer, forandringsledelse og du er vedholdende på en diplomatisk måde i forhold til at lande den bedste løsning for vores kunder og for Nykredit.

Du er i stand til at udfordre, sparre og kommunikere i øjenhøjde med ledere og medarbejdere på alle niveauer. Du har gennemslagskraft, men agerer empatisk og skaber motivation i en travl hverdag. Derudover har du en energisk, positiv og proaktiv tilgang til alle typer opgaver og situationer.

Wealth Platformsprogram er et komplekst og ambitiøst program, som løbende bliver tilpasset og justeret, hvor du skal forvente tilretninger af jobindholdet, hvilket stiller store krav til din forandringsparathed, robusthed og evnen til at søge løsningerne hvis udfordringerne opstår.

Din nye arbejdsplads

Nykredit Wealth Management rådgiver og servicerer Nykredits mest formuende privatkunder og udbyder kapitalforvaltning og fondsadministration. Wealth Management blev etableret i 2019, hvor også Sparinvest blev en del af organisationen. Wealth Managements strategiske vision er at være en samfundsansvarlig formueforvalter med en målsætning om at skabe langsigtet værdi for kunderne og partnere.

Du bliver en del af afdelingen Wealth Projects & Implementation, hvor vi er ti kolleger. Vi er en tværgående enhed, der har ansvaret for projektledelse og implementeringer i Wealth Management. Vi har en uformel og humoristisk omgangstone, og vi vil glæde os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der vil og kan. Vi giver dig ansvar og understøtter din udvikling. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte programleder, Susanne Nistrup på tlf. 44 55 27 70 eller afdelingsdirektør, Maria Dahl-Larsen på tlf. 44 55 14 37. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler.
Send et CV