Lønassistent
The Nic. Christiansen Group

Er du detaljeorienteret og brænder du for lønbehandling og dertilhørende processer? Har du en naturlig evne til at mestre IT-systemer og trives du med at udforske nye digitale løsninger? Så har du nu muligheden for at blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, en af Danmarks ledende bilkoncerner.
DÉT BLIVER DU EN DEL AF
Vi er i en rivende udvikling og udvider lønteamet. Som lønassistent hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en vigtig del af vores HR Operations team, og sammen med dine kollegaer vil du spille en central rolle i at sikre korrekt og effektiv lønadministration for vores kollegaer på tværs af koncernen. I vores team arbejder vi både med traditionelle lønopgaver og med at fremtidssikre vores systemer og processer, så de er tilpasset fremtidens behov.
Du bliver desuden en del af en udviklingsorienteret afdeling med 16 kollegaer, der både favner HR, kommunikation, bæredygtighed og koncernjura. Vi er en organisation præget af høje ambitioner og dynamik, hvor vi lægger stor vægt på både effektivitet og kvalitet i vores processer.
DINE OPGAVER
Du vil få ansvar for at håndtere lønprocesserne for vores kolleger på tværs af koncernen og være med til at sikre, at vi lever op til alle lovgivningsmæssige krav. Samtidig vil du få en aktiv rolle i at supportere og implementere nye systemer, der skal effektivisere vores arbejdsgange.
I samarbejde med 2 kollegaer vil dine opgaver spænde over flere ansvarsområder, herunder:
- Månedlig lønkørsel for 1200 medarbejdere i Danmark
- Håndtering af feriepenge, pension, fravær og andre lønrelaterede ydelser
- Afstemning af løn
- Håndtering af sygedagpenge- og barselsrefusioner
- Sikre, at alle lønrelaterede processer overholder gældende lovgivning og interne retningslinjer
- Vedligeholde medarbejderstamdata, herunder on- og offboarding af medarbejdere
DIN BAGGRUND OG PROFIL
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, muligvis inden for kontor, løn og administration og du har minimum 3 års erfaring med lønarbejde, herunder praktisk erfaring med lønadministration og IT-systemer. Du er en skarp bruger af Excel og du har generelt flair for at arbejde med systemer, processer og nye digitale løsninger. Du har god forståelse for gældende lovgivning og industriens overenskomster.
Som person er du detaljeorienteret, struktureret og god til at overholde deadlines. Du formår således, selv i pressede situationer, at tilrettelægge din tid efter opgavernes prioriteringsgrad.
Du trives i en kompleks og dynamisk organisation og motiveres af at være en del af en performance drevet kultur. Du har en naturlig interesse for at samarbejde bredt på tværs af organisationen, og sikrer samtidig, at vi overholder lovgivning og retningslinjer.
HVAD KAN VI TILBYDE DIG?
Hos Nic. Christiansen Gruppen bliver du en del af en koncern i en rivende udvikling, hvor det daglige arbejde - i tråd med vores strategi, Moving mobility and people, kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.
Sammen med dine cirka 1.400 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:
- Gode medarbejdervilkår med betalt sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
- Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere
- En aktiv personaleforening, som holder spændende arrangementer for medarbejderne
- En dagligdag i et spritnyt domicil i hjertet af Kolding, der er bygget med FN’s verdensmål og det bæredygtige byggeri som rettesnor.
VIL DU VIDE MERE?
Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Operations Manager Lene Ulrich Jensen på telf.: 4255 0085.
OM NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN
Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.
Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Land Rover og Jaguar. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde (med syv BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Vi glæder os til at høre fra dig!
Se flere job i Kolding, Region Syddanmark