Børnehave med integreret gruppeordning søger pædagog

Hvidovre Kommune


Dato: for 5 timer siden
By: Hvidovre, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
I børnehuset Cassiopeia åbner vi op for enkelt integrerede gruppeordning pr. 1 august. Hertil søger vi en pædagog mere på stuen.

I modsætning til en aflukket specialbørnehave, er enkelt integreret gruppeordning baseret på, at børn som har brug for noget ekstra, er en del af den almene børnehave med det formål at give disse børn mulighed for at spejle sig i og udvikle sig sammen med andre børn i et ”almindelig” børnehavemiljø.

Kom og bliv en del af vores fantastiske team, bestående af Line, Biljana og Stine. Vores børnehave består af ca. 15 børn, hvor 3 af disse børn er en del af gruppeordningen.

En forudsætning for at arbejde med integreret gruppeordning, er at vi arbejder i små grupper. Derfor deler vi os op i løbet af dagen, og har max 4 børn i hver gruppe så vi kan have fokus på nærvær og kvalitet. Vi arbejder med børnenes selvregulering. Tæt guidning, bevidsthed om høj og lav arousal, stressfrie miljøer og meget andet. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen, fysioterapeuter, ergoterapeuter, familierådgiver samt med logopæd og psykolog som bidrager med at kvalificerer vores indsatser og arbejde.

I Cassiopeia vægter vi omsorg, nærvær og tryghed højt. Et godt børneliv definerer vi som en tryg og sjov hverdag fyldt med glæde og trivsel. Hos os er kvaliteten af relationen og samspillet mellem barn og voksne den faktor, der har størst betydning for barnets trivsel og udvikling

Vi kan tilbyde:

  • Et fagligt stærkt team på stuen, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden.
  • 1 time om ugen til forberedende arbejde for alle pædagoger.
  • 1,5 times stuemøde hver uge
  • Tæt samarbejde med PPR, fys og ergoterapeuter og andre fagrelevante kollegaer.
  • At du er med til at forme og præge udviklingen og kan sætte dit eget præg på hverdagens aktiviteter
  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et fagligt udviklende og lærende miljø. Vi reflekterer over egen praksis, blandt andet ved at benytte video refleksion og aktionslæring.
  • 2 personalekonferencer om året med fagrelevant indhold
  • Rig mulighed for efteruddannelse, kurser, m.m.
  • Et nærværende og synligt ledelsesteam på 2, som hjælper og går forrest i svære processer, men som også kan trække sig og lade det gode arbejde udvikle sig på stuerne - styret af dygtige pædagoger.

For yderlig information eller for at besøge os, kontakt institutionsleder Carolina Moestrup 4139 4055 eller souschef Lea Maria Bengtsson på 4139 4060. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen
Send et CV