PERSONLIG HJÆLPER TIL AFTEN/NATTEVAGTER (16-TIMERS VAGTER) I HORSENS

DUOS


Dato: for 17 timer siden
By: Horsens, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Jeg søger en fast kvindelig hjælper til mit team.

Stillingen er på fuldtid og vagterne vil komme til at ligge forskelligt i ugens løb. Arbejdet indebærer vågne nattevagter.

Du skal arbejde 2-3 gange om ugen. Vagterne er på 16 timer af gangen. Du møder ind kl. 15 og har fri kl. 7 morgenen.

Jeg bestræber mig på at planlægge vagterne 3 måneder frem, således at du kan følge med i, hvornår du skal på arbejde i den nærmeste fremtid.

Lidt Om Mig

Jeg hedder Majda og er 32 år. Jeg er født med SMA (muskelsvind) og er derfor permanent kørestolsbruger.

Jeg bor i hus med have i Egebjerg ved Horsens. Jeg har en lille bomuldstot, som hedder Charlie. Han er husets konge (hvis man spørger ham).

Derudover arbejder jeg til dagligt. Jeg har hovedkontor i mit eget hjem, men kommer også til tider ud, til enten møder eller besigtigelse. Jeg er uddannet bygningskonstruktør og er ansat som projektleder i VIA University College i Byggeteknisk Sektion, som er en del af Facility Management, hvor vi råder over alle 17 adresser i Midtjylland.

Ellers elsker jeg stille og rolige aftener med min lille tot og bruger en del tid med familien.

Derudover nyder jeg at køre på biltur med en god kop kaffe og en veninde.

Arbejdsbeskrivelse

Arbejdsopgaver spænder fra personlig pleje, huslige pligter, madlavning, Charlies pelspleje og lufteture, kørsel, shopping, indkøb og meget andet der nu kan opstå i løbet af en dag.

Alle ovenstående pligter er uddelegeret i teamet, så det er ikke kun dig der skal stå for ovennævnte arbejdsopgaver, men der vil være et rul.

En typisk vagt vil formentlig forløbe stille og roligt, hvor du både får tid til at hygge med en kop kaffe - eller streame underholdning, eller hvad du ellers foretrækker - og få sat flueben ved nogle af pligterne i hjemmet samtidig med at du står til rådighed, når jeg skal bruge din assistance til personlige opgaver samt madlavning. Sidst men ikke mindst, vil du altid have din assistent lige ved hånden, som følger med i det hele og fører kvalitetskontrol. Denne assistent er Charlie.

Det Jeg Forventer Af Dig Er, At

  • Du er mellem 35 og 55 år
  • Du er frisk, smilende og løsningsorienteret
  • Du er et ordensmenneske
  • Du er fleksibel og kan tage ekstra vagter
  • Du har situationsfornemmelse og har respekt for privatlivet
  • Du er en erfaren bilist
  • Du elsker hunde

Ved interesse bedes du sende din ansøgning til [email protected], hvori du blandt andet skriver:

  • Lidt om dig selv
  • Din tidligere erhvervserfaring
  • Hvorfor du søger jobbet som min personlige hjælper
  • Et billede af dig selv
Send et CV