INNOVATIV PROJEKTLEDER MED PASSION FOR MILJØTEKNOLOGI

SEGES Innovation


Dato: for 18 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Med den grønne trepart er der mere end nogensinde behov for innovative løsninger, der kan reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I SEGES Innovation søger vi en innovativ projektleder, der kan stå i spidsen for udviklingen af fremtidens miljøteknologier.


Den Grønne Trepart har sat landbrugets klimagasser højt på dagsordenen, og behovet for nye, effektive miljøteknologier vokser.


Hos SEGES Innovation vil vi være frontløbere i udviklingen af løsninger, der gør en forskel for landbruget og miljøet. Derfor søger vi en erfaren og visionær projektleder, der bliver vores faglige fyrtårn inden for reduktion af ammoniak, lugt og drivhusgasser fra stalde.


Du skal ikke blot styre processer, men også inspirere, udfordre og skabe løsninger, der sætter nye standarder i branchen. Og så skal du sørge for, at løsningerne formidles og implementeres i praksis i dansk husdyrproduktion.


Bliv en del af et højt specialiseret team


Som vores nye projektleder bliver du en del af det højt specialiseret team i vores afdeling for Klima & Miljøteknologi, hvor vi arbejder målrettet med innovation og test af miljøteknologiske løsninger. Dette foregår i tæt samarbejde med førende virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner.


Dine primære ansvarsområder bliver at drive udvikling og test af miljøteknologier til kvæg- og grisestalde, at gennemføre tests og afprøvninger i landmændenes besætninger og at lede og udvikle projekter fra idéfase til endelige analyser og dokumentation.


Du skal sikre samarbejde på tværs af fagområder og med eksterne partnere og formidle resultater gennem publikationer, artikler og foredrag. Og så skal du bidrage til professionel rådgivning om miljøteknologier og miljøgodkendelser.


Vi drømmer om…


Som vores nye projektleder drømmer vi om, at du har en åben, analytisk og udviklingsorienteret tilgang til arbejdet. Du er i stand til at arbejde på tværs af faggrene og fagområder, og du er vant til at inddrage både kommercielle interessenter og nationale og internationale forskningsinstitutioner i arbejdet.


Du har formentlig en relevant uddannelsesbaggrund som jordbrugsteknolog, agronom, ingeniør, kemiker eller biolog, evt. suppleret med en ph.d. Du har erfaring med projektledelse og samarbejde på tværs af fagområder. Og så brænder du for miljøteknologi og har viden om husdyrproduktion i praksis.


Endelig forventer vi, at du har stærke analytiske evner, en innovativ tilgang til problemløsning og stærke formidlingsevner på dansk og engelsk.


Praktiske oplysninger


Afhængig af hvor du bor, får du kontorplads enten i Agro Food Park i Skejby eller på Meldahlsgade 3 i København. Du kan forvente nogle rejseaktiviteter i Danmark samt i forbindelse med kongresser og konferencer både nationalt og internationalt.


Vi tilbyder fleksible og velordnede arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Villadsgaard Toft, Klima & Miljøteknologi, på 2491 8876 / [email protected].


Vi holder samtaler løbende, og ansøgningsfristen er snarest muligt.


Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.


SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.


Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.

Send et CV