IT Digitaliseringschef

Compass Human Resources Group - DENMARK


Dato: for 19 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vær med til at digitalisere fremtidens ejendomsvirksomhed

AKF Holding A/S investerer i digitaliseringen og opretter nu en ny stilling som IT Digitaliseringschef. Din opgave bliver at sikre et tidssvarende og skalerbart teknologisk og digitalt fundament, der understøtter forretningen – både i dag og i morgen. Du refererer til CFO’en og bliver en del af dennes ledergruppe sammen med bl.a. en IT Drift- og Supportchef. Du får ansvaret for at udvikle og realisere en samlet IT-strategi, der forbinder teknologi, data og systemer med forretningens mål.


Som IT Digitaliseringschef bliver du en central sparringspartner for ledelsen og en vigtig drivkraft i den teknologiske udvikling og digitale transformation. Det gælder både i forhold til at effektivisere arbejdsgange og implementere nye teknologier som AI og automatisering – og til at sikre, at relevante og velfungerende systemer understøtter organisationens daglige drift helt ud til viceværterne og lejerne i AKF’s ejendomme.


Rollen balancerer strategi og eksekvering. Du sætter retningen og skaber fremdrift i konkrete initiativer – fx vurdering af ERP-systemer og implementering af nye digitale værktøjer til Facility Management, HR, budgettering samt projekt- og byggestyring.


Du kobler forretningsbehov med IT-drift og sikrer, at de forskellige initiativer bliver prioriteret, gennemført og forankret i organisationen. Du får en rolle med stor frihed og mulighed for at præge både struktur, processer og kultur i en dynamisk og progressiv virksomhed, og du er med til at sikre et godt samarbejde med din sideordnede kollega IT Drift- & Supportchefen. Tilsammen danner I fælles front omkring IT og teknologi i understøttelsen af forretningen.


Digitaliseringsprofil med strategisk overblik og teknologisk indsigt

Du er en erfaren og forretningsorienteret IT- og digitaliseringsprofil, som trives med at skabe struktur, overblik og fremdrift. I samspillet med ledelse og kolleger formår du at omsætte behov til løsninger og skabe værdi på tværs af organisationen.


Din erfaring kommer sandsynligvis fra en lignende rolle. Det afgørende er ikke branchekendskab, men din evne til at bygge bro mellem teknologi og forretning, samt at du har lyst til at være en del af en kultur, hvor samarbejde, ordentlighed og fælles ambitioner er i centrum.


Bliv en nøglespiller i en ambitiøs og værdibaseret koncern

Hos AKF Holding A/S får du mulighed for at forme en ny nøglefunktion i en moderne ejendomskoncern med stærke værdier og klare ambitioner. Du træder ind i en virksomhed i vækst – med et engageret team og en flad organisation, hvor vejen fra idé til handling er kort. Du får stor indflydelse, en bred kontaktflade og muligheden for at drive den digitale udvikling, som sætter retningen for AKF’s fremtid. Stillingen omfatter ikke ledelsesansvar.


Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Manager, Maria Faber på +45 40 32 56 28 eller Partner, Anita Blinkenborg på +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.


AKF Holding A/S er en ejendomskoncern i form af ejendoms-, udviklings- og investeringsselskab, der beskæftiger ca. 90 medarbejdere, som udvikler og driver erhvervs- og boligejendomme i Danmark, samt investerer i danske virksomheder. Virksomheden koncentrerer sig særligt om køb og udvikling af ejendomme i Storkøbenhavn og Nordsjælland. AKF er en virksomhed med store visioner og ambitioner, der ønsker at agere ordentligt og gøre en forskel. Virksomheden vil være et af de mest succesfulde og bæredygtige ejendoms- og investeringsselskaber i Danmark, der skaber værdi og sammenhængskraft gennem innovative forretningsmodeller og fællesskabsorienteret ejendomsudvikling – med kvalitet og ordentlighed som vigtigste pejlemærker.


Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt

Arbejdssted: København

Reference: 2504.125

Virksomhed: AKF Holding A/S

Send et CV