Financial Controller

Selfinvest


Dato: for 23 timer siden
By: Middelfart, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Er du en finansiel ekspert, der trives med at arbejde med langsigtet værdiskabelse og vækststrategi? Har du en finansiel eller økonomisk baggrund og drømmer om at spille en central rolle i en voksende familieejet koncern 157 kontorer fordelt på 38 lande?


Så kan du få en central rolle i vores engagerede finansafdeling hos Selfinvest.


Strategisk drivkraft bag finansiel excellence

Som Financial Controller hos Selfinvest bliver du en del af Finance afdelingen, hvor hovedansvarsområderne i den alsidige hverdag breder sig vidt fra opgaver omkring den finansielle og forretningsmæssige rapportering primært i Selfinvest, men ligeledes i den øvrige del af koncernen.


Selfinvests aktiviteter består af en bred vifte af investeringsaktiviteter på tværs af aktivklasser, som eks. kapitalandele i unoterede aktier, børsnoterede værdipapirer, kapitalfonde (Private Equity) samt ejendomme, hvor der er en særskilt ejendomsafdeling. Investeringsaktiviteterne har til formål at levere et tilfredsstillende, risikojusteret afkast over en længere tidshorisont.


Afdelingen spiller en helt central rolle i udarbejdelsen og kvalitetssikringen af rapportering vedrørende finansiel performance samt investeringsaktiviteter både på daglig, månedlig og kvartals- basis samt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber.


I tillæg til kerneaktiviteterne, er Selfinvest moderselskab for USTC-koncernen med 157 kontorer fordelt på 38 lande. Afdelingen har i den forbindelse en vigtig rolle som strategisk og finansiel sparringspartner for koncernens datterselskaber både i Danmark og udlandet.


Centralt bindeled i værdifuld økonomisk support

Du vil blive en del af et team på +10 personer, hvor dit primære fokus bliver opgaver indenfor finansiel rapportering, forecasts og analyser samt øvrig økonomisk opfølgning.


Som Financial Controller bliver du en central aktør i vores finansafdeling med et bredt ansvarsområde. Du vil spille en vigtig rolle i at tilføre Selfinvest og USTC-koncernen regnskabs- og rapporteringsmæssige kompetencer, der forbedrer det faglige niveau. Du arbejder med at sikre, at vores økonomiske analyser og rapportering konstant er tidssvarende og holder et kvalitativt højt niveau. I samarbejde med teamet udvikler du nye tiltag på økonomiområdet og sikrer, at disse implementeres sikkert og effektivt.


Samtidig bliver du medansvarlig for følgende:

  • Stakeholder i forbindelse med udarbejdelse af månedsregnskaber og budgetter
  • Løbende opfølgning og optimering af økonomiske dispositioner i Selfinvest og USTC
  • Deltage i tværgående synergi arbejdsgrupper
  • Udarbejdelse af årsrapporter sammen med resten Finance teamet
  • Udarbejdelse og videreudvikling af koncernrapportering, som koordineres i samspil med koncernens øvrige aktiviteter
  • Identificering og implementering af udviklingstiltag i relation til Finance funktioner mere bredt
  • At sikre en god dialog og samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere i relation til den økonomiske rapportering
  • Assisterer når relevant i forbindelse med rentabilitetsanalyser i forbindelse med nye investeringstiltag i Selfinvest
  • Assisterer i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag til udvalgte investeringscases i USTC-regi


Erfaren controller med dybdegående analytiske evner

Vi forestiller os, at du har en relevant finansiel eller økonomisk baggrund fra f.eks. en finans-/økonomifunktion i en koncern, hvor du har opnået forståelse for regnskabsmæssige problemstillinger på højt niveau. Du kan også have en baggrund som revisor eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du har opbygget en solid og bred pallette af finansiel viden og investeringsmæssig forståelse og har interesse i at lære nyt og løse komplekse problemstillinger.


Du trives i et miljø, hvor der er høje krav til kvalitet og præcision, og hvor du har frihed til at planlægge din egen arbejdsdag under ansvar. Du bidrager positivt til det kollegiale samarbejde og formår at opbygge stærke relationer på tværs af organisationen.


Derudover forestiller vi os, at du besidder følgende kvalifikationer for at bidrage positivt i rollen:


  • En relevant uddannelse, f.eks. cand.merc. inden for finansiering, regnskab eller revision
  • At du er fagligt overbevisende og evner at interagere konstruktivt med mange stakeholders på forskellige niveauer
  • Du har en struktureret og målrettet arbejdsstil, hvor du fokuserer på detaljer, samtidig med at du bevarer det store perspektiv
  • God Forståelse af koncernregnskaber og udarbejdelse heraf
  • De er engageret i at forstå investeringsverdenens komplekse forhold
  • Gode IT-kundskaber og superbruger i PowerPoint og Excel
  • Behersker engelsk i både skrift og tale


Du kan forvente

Som Financial Controller får du en stilling, der vil udfordre og udvikle dig både fagligt og personligt. Din arbejdsdag vil være varieret med både ansvar for og frihed til selv at planlægge en stor del af arbejdsugen. Arbejdsdagen vil tage udgangspunkt på vores lokation i Middelfart sammen med +10 højt engagerede og motiverede kollegaer i Finance teamet, hvor samarbejde, diskretion og loyalitet vægtes højt.


Såfremt du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Jakob Schultz Nielsen på +45 2814 9091. Ansøgninger vil løbende blive vurderet, ligesom samtaler løbende vil blive gennemført.


Om Selfinvest

Selfinvest er ejet af familien Østergaard og er moderselskab for Selected Car Group samt den globale USTC-koncern med 157 kontorer i 38 lande og mere end 4.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om USTC-koncernen på www.ustc.dk

Selfinvest, der har hovedsæde i Middelfart, omsatte i seneste regnskabsår for 117 mia. kr. og har en egenkapital på mere end 7,4 mia. kr.


Udover at være moderselskab for USTC og Selected Car Group, har Selfinvest også det formål, som familiekontor, at varetage ejerfamiliens interesser indenfor finansielle investeringer, ejerskab af ejendomme og øvrige virksomheder. Desuden varetager og udfører Selfinvest en række drifts- og serviceopgaver for koncernen.

Send et CV