Data Engineer
Sunset Boulevard

Vil du være med til at skabe fundamentet for datadrevne beslutninger og innovation? Kan du gøre komplekse datasæt nemme at arbejde med? Har du erfaring fra backend og er kodning din ’ting’?
Så er stillingen som Data Engineer hos Sunset Boulevard måske lige noget for dig.
Sunset Boulevard søger dig med et digitalt mindset og teknisk forståelse, som gerne vil have indflydelse i en virksomhed på vækstrejse.
Som Data Engineer bliver du en del af et mindre team, som alle brænder for at gøre en forskel for forretningen. Teamet sætter en stor ære i deres faglige stolthed, hvor de både prioriterer benhårdt og arbejder målrettet for at løse opgaven rigtigt første gang. Nogle gange handler det også om at kunne stå imod, når ønsker om hurtige løsninger kommer på bordet. Forretningens bedste er altid det vigtigste fokus.
Som Data Engineer vil du referere direkte til BI-manageren, som også bliver din nærmeste sparringspartner. Du får en leder, som er ambitiøs på egne og teamets vegne, og kommer altså tæt på dér, hvor vigtige beslutninger træffes. I hele virksomheden gælder det, at der ledes med frihed under ansvar og med tillid til medarbejderne.
Du får brug for dine backend-evner og din erfaring med kodning i dette job. For teamet har brug for dine tekniske kompetencer til at understøtte dine kolleger, som i højere grad er stærke på frontend og analyse.
Du kommer til at dykke ned i lagerdata, økonomidata, loyalitetsprogrammer, gæsternes købsadfærd, optimering af processer og arbejdsgange. Når du har skabt dig en god forståelse og identificeret sammenhænge i dataene, kan du gøre os endnu skarpere på, hvad vi skal gøre mere eller mindre af.
Du skal gerne være nysgerrig på, hvordan vi kan optimere og tænke fremadrettet, så analyserne skaber maksimal værdi. Dine tekniske færdigheder vil være afgørende for at udvikle skalerbare løsninger, der understøtter forretningen, og sikre, at ingen væsentlige detaljer overses.
Din tekniske forståelse kommer også i spil, når du agerer teknisk sparringspartner for forretningen og indgår i projektarbejde på tværs af virksomheden. Det skal du være komfortabel med.
Digitalisering er et hot topic. Det gælder også hos Sunset Boulevard. Så når vi snakker digital transformation, snakker vi også om at udfordre det traditionelle.
Du vil komme til at arbejde med følgende IT-værktøjer:
- Azure dataplatform, som virksomheden netop er overgået til
- BI-værktøjet Qlik Sense
- Dataintegrationer. Pt. er der overvejelser henimod at overgå til en API platformløsning
- Salesforce, som netop er ved at blive implementeret i virksomheden
De primære opgaver vil blive:
- Ansvar for dataintegrationer
- Klargøring og vedligeholdelse af data i Azure dataplatform
- Sikring af høj datakvalitet
- Udvikling af dataintegrationer
- Vedligeholdelse af stamdata
- Skabe fundamentet for datadrevne beslutninger og innovation
- Udvikle skalerbare løsninger, der understøtter forretningen
- Sikre at data bruges til at drive ændringer i gæsteadfæ
- Gøre komplekst datasæt nemmere at arbejde med
- Fungere som teknisk sparringspartner for forretningen i forskellige projekter
- Bidrage til digital transformation og udfordre traditionelle metoder
- Dykke ned i data som: lagerdata, økonomidata, loyalitetsprogrammer og gæsternes købsadfærd
- Optimering af processer og arbejdsgange
- Sikre at BI-indsigter skal omsættes til konkrete handlinger og adfærdsændringer
- Fokusere på digitalisering, der skaber værdi og forbedringer for gæsterne
KANDIDATPROFIL
Om dig:
For at lykkes i jobbet, ser vi for os, at du har en relevant videregående uddannelse, der har givet dig en god teknisk forståelse – fx datamatiker, cand.IT., cand.merc.dat., fra DTU eller lignende. Det er også muligt, at du har opbygget din viden fra praktisk erfaring igennem flere års erhvervserfaring, kurser og certificeringer.
Du har prøvet mange ting og har gerne erfaring i at arbejde med komplekse datamodeller og systemlandskaber. Dermed har du opbygget en faglig profil med en stærk teknisk forståelse.
Du har et blik for at se de større sammenhænge og kan omsætte dem sådan, at det i sidste ende er de rette beslutninger, du træffer. Her kommer dine analytiske evner – og igen din tekniske forståelse - også i spil. Din ansvarlighed ligger dig helt naturligt og du forsøger i videst muligt omfang at træffe beslutninger baseret på data og forretningsforståelse.
Du har – ligesom dine kolleger – en naturlig interesse for digitalisering og nye trends. Dit netværk vil måske sige, at du konstant opsøger ny viden og værktøjer. Nytænkning, implementering af nye løsninger og dataarbejde udspringer altid af et behov og ønske om at skabe konkret værdi for forretningen.
Du har et kommercielt mindset eller ønsker at udvikle ét. Her får du nemlig en leder, som er dygtig til dette, og som du kan sparre med. Det er faktisk omdrejningspunktet for hele den måde, du tilgår opgaver og kolleger. Hvis der er noget, du ikke ved eller er stærk inden for, så er du ikke bange for at spørge.
Som person motiveres du af ambitiøse mål. Du tager udviklingen og implementeringen af holdbare løsninger seriøst. Samtidig har du en næse for kvalitet – og netop kvalitet vil du altid prioritere. For du har faglig stolthed og ambitioner om at gøre tingene ordentligt.
Vi udvikler os løbende og udvikling er noget, du trives i – også når du skal tilpasse dig nye rammer og målsætninger. Du er robust og kan befinde dig dér, hvor det går stærkt. Det betyder, at du skal kunne håndtere en foranderlig hverdag – både ift. opgaver og de mennesker du møder.
Du er positiv af sind og besidder en solid portion sund fornuft. Du lever efter, at det, du siger, er det, du gør. Du er dedikeret, samtidig med at du har en god fornemmelse for opgaveprioritering. Din proaktivitet gør, at du kan drive opgaver helt frem til målet og ofte lidt til. En sand ‘afslutter’.
Sunset Boulevard er i konstant udvikling, så det er en fordel, at du trives med forandringer og ser dem som muligheder fremfor begrænsninger. I hverdagen vil du opleve, at er der run på, at tonen er uformel, og der er kort fra tanke til handling.
Du kan altså gøre en forskel i jobbet. Det skal du trives med.
Sunset Boulevard samarbejder med en ekstern samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen (KEJSER). Upload meget gerne dit CV allerede i dag. Samtaler afholdes løbende, og stillingen bliver besat, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte ekstern konsulent Rikke Kejser på mail: [email protected] eller tlf.nr. 5118 2359.
Se flere job i Kolding, Region Syddanmark