Økonom eller ingeniør til udvikling af fremtidens europæiske balancemarkeder

Energinet


Dato: for 1 dag siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du være med til at udvikle, definere og drive Europas balancemarkeder i samarbejde med danske og europæiske aktører? Danmark er midt i en historisk grøn omstilling af energisystemet, og du bidrager til denne vigtige og meningsfulde samfundsopgave, når du arbejder for at fremtidssikre elmarkeder til balancering af elsystemet både på nationalt, nordisk og europæisk plan.

”Energinet står overfor en stor opgave, når vi skal være med til at sikre, at vi kommer i mål

med den grønne omstilling. Arbejdet med at udvikle de nordiske og europæiske markeder for balancerings- og systemydelser er et vigtigt element i at lykkes med det,” fortæller Senior Manager, Sisse Friis Hansen.

Vær med til at styrke vores arbejde i nordiske og europæiske arbejdsgrupper

På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Balancemarked, hvor du sammen med

15 kolleger har ansvaret for at sikre velfungerende markeder for balancerings- og systemydelser.

”Du træder ind i en afdeling, hvor alle er meget specialiserede indenfor deres egne områder, men også meget nysgerrige og tager sig god tid til at forklare og lytte til hinanden,” uddyber Sisse.

Du indgår i området Forretning og Marked, som består af seks afdelinger, hvor vi er cirka

85 dygtige og engagerede kolleger i alt. Afdelingerne arbejder tæt sammen og har opgaver,

der spænder på tværs af afdelingerne.

I jobbet som markedsudvikler er du med til at udvikle nordiske og europæiske markedsrammer og regler for fremtidens balanceringsydelser. Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver at:

  • Deltage i såvel interne som nordiske og europæiske arbejdsgrupper
  • Udvikle markedsmodeller og metodeanmeldelser i samarbejde med relevante kolleger fra andre afdelinger og fagområder i Energinet. I dette arbejde skal der også koordineres med Energinets regulator
  • Udarbejde tekniske analyser af elsystemets behov for systemydelser i Danmark og resten af Europa
  • Udføre analyser på baggrund af data fra drift og marked til brug i markedsudvikling
  • Udarbejde Energinets positioner på europæisk retning for udvikling af balancemarkeder
  • Bidrage til at udvikle strategiske forretningsbeslutninger på baggrund af gennemarbejdede analyser
  • Drive mindre projekter og indgå i tværfagligt samarbejde om at finde løsninger på konkrete problemstillinger i krydsfeltet mellem tekniske behov og marked for systemydelser
  • Indgå i dialog med andre TSO’er i Europa, markedsaktører og myndigheder om sager vedrørende tekniske krav, markedsudvikling og drift


Glæd dig til et udadvendt og ansvarsfuldt specialistjob inden for et område, som har både politisk bevågenhed og stor strategisk betydning for Energinet. Du kan se dig selv udvikle dig til en dygtig specialist inden for området og har evnen til at repræsentere Energinet i nordiske og internationale sammenhænge, hvor du skal have motivation til at indgå i samarbejder for at finde de gode, fælles værdiskabende løsninger.

At udvikle elmarkedet er i høj grad en international opgave, så du må være indstillet på, at der er nogen rejseaktivitet i jobbet.

Nysgerrig og udadvendt specialist med kandidatgrad

Du har interesse for at deltage i internationalt arbejde, hvor du er med til at skabe fremtidens elmarkeder. Helt konkret ser vi, at du har:

  • En kandidatgrad inden for samfundsøkonomi eller ingeniør
  • Kendskab til elmarkedet og dets aktører, eller alternativt regulatorisk forståelse fra andre brancher
  • Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i et tværfagligt team
  • Stærke formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk


Jobbet kræver, at du kan sætte dig ind i mange forskellige og meget komplekse problemstil-

linger og er dygtig til at spare med kolleger og skabe fælles forståelse. Derfor lægger vi også vægt på nysgerrighed og nytænkning samt vilje og evne til at tage ejerskab for opgaven og lytte – også til andre fagligheder. På det personlige plan er du motiveret af at samarbejde og opnå resultater sammen med andre. Du trives med at arbejde med forandringer, og med dit engagement og din initiativrige tilgang er du i stand til at skabe overblik og håndtere beslutningsprocesser på egen hånd.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.

På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse . I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-

godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 25. juni. Sæt allerede

nu et par forsigtige kryds i kalenderen 2. juli, hvor vi holder 1. samtale online, og 8. juli, hvor

vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Sisse Friis Hansen på tlf. 2346 0519.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Send et CV