Tilkaldevikar Birkebo, ACM Hagelskærvej

Ikast-Brande Kommune


Dato: for 1 dag siden
By: Ikast, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Hej…se her...

Birkebo søger lige nu fleksible og engagerede tilkaldevikarer til vores botilbud for 8 skønne borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (særligt autisme). Borgerne bor i hver sin lejlighed, og benytter sig i varieret grad af fællesområderne.

Som tilkaldevikar hos os, får du medindflydelse/medansvar – kort sagt: du bliver en vigtig del af huset og borgernes liv.

Du vil blive taget godt i mod og grundigt introduceret til borgerne og arbejdsopgaverne, så du kan hjælpe os i dagligdagen, ved ferier og akut opståede vagter. Nogle vagter kan varsles i god tid, men det har stor betydning for os, at du også kan tilbyde din hjælp ved akut behov. Vi har åbent hele året, og prioriterer derfor personer, der også kan hjælpe i ferie og helligdagsperioder. Af hensyn til vores borgere, foretrækker vi et længerevarende samarbejde.

Vi arbejder ud fra KRAP-principper, med fokus på at alle føler sig anerkendt, set og hørt. Hverdagen er kendetegnet af genkendelighed og ro - men alligevel er to dage ikke ens. Vi er altid imødekommende for borgernes ønsker og tager hver dag udgangspunkt i aktuel dagsform. I samspil med beboerne, varetager personalet også alle de opgaver, der hører til i en almindelig husholdning. Vi prioriterer højt dagligt at komme ud hvor himlen er høj og luften er frisk.

Du vil opleve god sparring fra professionelle og engagerede kolleger, som deler rundhåndet ud af relevante erfaringer, der kan støtte din relations-dannelse til borgerne.

Omgangstonen i huset er let, og vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø, vores høje arbejdsglæde, engagement og godt kollegialt fællesskab. Vi er bevidste om, at når personalet trives, så har det en positiv afsmitning på alle i huset.

Om du er studerende, efterlønner eller bare har lyst til nogle ekstra timer, har ingen betydning – bare du er fagligt nysgerrig, initiativrig, har et godt overblik og et roligt væsen, samt er venlig og rummelig i din tilgang til andre mennesker. Vi har selvfølgelig en forventning om, at du vil bidrage til et godt kollegialt fællesskab, både fagligt og socialt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Du er velkommen til at kontakte teamleder Anny Danekilde på tlf. 30 67 02 85 eller [email protected] hvis du har spørgsmål.
Send et CV