Category Manager til Interiør

Schou


Dato: for 1 dag siden
By: Kolding, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Er du en inspirerende leder med solid erfaring inden for indkøb? Har du et skarpt øje for de nyeste trends inden for boligtekstil samt en stærk kommerciel forståelse? Så kan den nyoprettede stilling som Category Manager til Interiør hos Schou være noget for dig!

En unik karrieremulighed

Hos Schou er vi dedikerede til at udvikle forretningen gennem stærke teams, hvor samarbejde, faglige kompetencer og indsigt i hele værdikæden er nøglen til succes. Vores indkøbsafdeling er en central drivkraft i virksomheden, hvor vi skaber og udvikler attraktive varer til vores kunder. Som følge af vores ambitiøse vækststrategi udvider vi afdelingen for boligtekstil. Vi søger derfor en Category Manager til Interiør, som får en vigtig rolle i at drive vores vækststrategi og udviklingen af vores produktområder. Produktkategorien omfatter bl.a. puder, tæpper, dyner, madrasser, gardiner, håndklæder og sengelinned.

Du bliver en del af et stærkt team i vores Interiørafdeling og får det ledelsesmæssige ansvar for et dedikeret indkøbsteam på 4 personer. Her vil du kombinere dine strategiske evner med godt købmandskab for at sikre en stærk produktudvikling og en effektiv værdikæde. Du vil få reference til Head of Purchase på Interiør.

Ledelse hos Schou

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du kan sætte en klar retning, skabe struktur og styrke samarbejdet på tværs af organisationen. Du motiverer og engagerer dit team ved at sikre både trivsel og faglig udvikling, samtidig med at du har fokus på performance og resultater. Vi lægger stor vægt på ansvarlighed, handlekraft og nysgerrighed – og vi ser frem til at høre, hvordan disse værdier afspejler sig i din ledelsesstil.

Din dagligdag

I denne rolle vil du:

  • Lede og udvikle dit team både fagligt og personligt.
  • Sikre implementeringen af vores strategi.
  • Være sparringspartner på tværs af vores interne afdelinger og bidrage til forretningsudviklingen.
  • Sikre faglig udvikling og implementering af Best Practice i samarbejde med Head of Purchase
  • Drive optimering og udvikling af eksisterende processer.
  • Har fingeren på pulsen og interesse for trends indenfor produktområdet
  • Sikre den fortsatte udvikling af implementering af bæredygtige materialer
  • Deltage i ca. 30-40 årlige rejsedage til messer og leverandørbesøg, primært i Fjernøsten.
  • Sikre en stærk sourcingstrategi og samarbejde med leverandører i både Europa og Fjernøsten.
  • Sikre og bidrage til en produktudvikling der bidrager til vores kunders vækst
  • Være ansvarlig for at sikre et konkurrence dygtigt prisniveau gennem forhandling med vores leverandører

Hvad skal der til?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende indkøbsrolle med ledelsesansvar, samt et strategisk mindset og sans for godt købmandskab og trends. Du er en dygtig kommunikator og inkluderende leder, der kan træffe selvstændige beslutninger.

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med ledelse på Category Manager niveau.
  • Skarp kommerciel forståelse og evne til at arbejde strategisk med produktudvikling.
  • Stærke købmandsmæssige kompetencer og analytisk sans.
  • Indgående kendskab til produktion og leverandører i både Fjernøsten og Europa – gerne inden for livsstilsprodukter eller tekstil/beklædning.
  • Stærke forhandlingsevner og evne til at skabe langsigtede leverandørrelationer.
  • Ambitiøs og resultatorienteret tilgang med fokus på teamets succes.
  • Empatisk og samarbejdsorienteret ledelsesstil.
  • Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.

Hos os får du

Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv – og derfor gør vi vores for, at du kan blive stærk og trives i din rolle.

Vi er ærlige, passionerede og innovative. Du vil opleve en dagligdag, hvor vi kommer hinanden ved og fejrer hinandens succeser. Du vil få kollegaer med stor faglighed, der alle bidrager til at skabe et inspirerende og lærerigt miljø.

Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.

  • Fleksibilitet – Med mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Personalearrangementer, både sommer og vinter.
  • En forfriskende frugt- og grøntordning.
  • En attraktiv sundhedsordning.

Vil du også være en del af Schou?

Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Head of Purchase, Charlotte Maree Saxosen på tlf. +45 4019 0179.

Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.

Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter bygges der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et stort nyt fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.
Send et CV