Forsker / Juniorforsker
Moment A/S

Forsker / Juniorforsker til Novo Nordisk
Er du uddannet indenfor molekylærbiologi, biomedicin, bioteknologi eller et lignende felt, og har du en struktureret tilgang til arbejdet med større datasæt, så er det måske dig der er den sidste brik i puslespillet. For Novo Nordisk leder nu efter en forsker eller juniorforsker, afhængigt af din erfaring, til en 1-årig ansættelse.
Om stillingen:
I afdelingen Translational Research, kommer du til at være med i det helt tidlige stadie af forskningen, hvor en bred vifte af sygdomme undersøges – herunder diabetes, kardiovaskulær sygdom og sjældne sygdomme. Som en central del af teamet får du mulighed for at være med til at sikre, at alle biobankdata registreres korrekt i Novo Nordisk’ LIMS-system (Laboratory Information Management System).
Dine ansvarsområder:
• Håndtering af data for humane biobankprøver i LIMS-miljøet
• Oprettelse af nye projekter samt løbende vedligeholdelse af prøve- og datadokumentation
• Opbygning af struktur og overholdelse af etiske protokoller og dokumentationskrav
• Løbende optimering af workflows og processer i tæt samarbejde med forskere og resten af teamet
• Uddannelse som superbruger i Novo Nordisk’ LIMS-system
• Praktisk, hands-on håndtering af prøver kombineret med IT-fokus på dataunderstøttelse
Vi leder efter dig, der kan se dig selv i nedenstående:
• Du har en kandidatgrad eller tilsvarende inden for det biologiske felt (fx molekylærbiologi, biomedicin eller bioteknologi)
• Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det vigtige er, at du har en god forståelse for forskning, biomarkører og kohorteprøver samt forskellige prøvetyper
• Du arbejder struktureret og har en logisk tilgang til opgaver, der gør at du ikke mister overblikket
• Du er IT-minded, gerne med interesse for kodning, og har både evnen og nysgerrigheden til at lære og mestre nye IT-systemer
• Praktisk erfaring med håndtering af biologiske prøver (fx i biobankarbejde) er en fordel, men ikke et krav
• Hvis du har kendskab til dokumentation og compliance-krav, er det en fordel, men ikke et krav, da Novo Nordisk sørger for at du får den viden der skal bruges til at løfte opgaverne.
• Du er løsningsorienteret og proaktiv
• Du kan fordybe dig både selvstændigt og fungere som en del af teamet
Team og kultur:
Du bliver en del af et lille, dedikeret team af forskere med masser af sparring internt og på tværs af Novo Nordisk. Kulturen er inkluderende, hvor diversitet og gensidig respekt går hånd i hånd med innovation og faglig udvikling. Du får mulighed for at bidrage til banebrydende forskningsområder og være med til at forme noget af den første pipeline¬forskning.
Det praktiske:
Opstartsdato: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Varighed:1 år fra ansættelsesdato
Arbejdssted: Måløv
Antal timer pr. uge: 37
Arbejdstider: Der er fleksibilitet i dine mødetider, men du skal være tilgængelig i tidsrummet 09:00 – 15:00
Hjemmearbejde: Der mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder, når du er godt inde i dine opgaver
Frokost: der er frokostordning på arbejdsstedet
Løn: efter kvalifikationer
Moment A/S foretager den indledende del af processen, og ansættelsessamtaler forventes at foregå i uge 29 eller 30 på lokationen hos Novo Nordisk.
Hvis du ikke kan deltage i samtaler i uge 29 eller 30, må du meget gerne notere dette i din ansøgning, så vi kan tage højde for en eventuel samtale på andet tidspunkt.
Se flere job i Måløv, Region Hovedstaden