Kunderådgiver

Arbejdernes Landsbank


Dato: for 1 dag siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Er du klar til at arbejde i en bank, hvor der er fokus på, at der skal være balance i hverdagen? Og hvor du er mere end bare en stemme i telefonen både for kunder og kolleger? I Arbejdernes Landsbank arbejder vi hver dag for at levere kvalitet på et højt niveau i alle dele af banken. Og så er vi klar til at investere i vores medarbejdere gennem kompetenceudvikling, ligesom vi tilbyder forskellige karrieremuligheder i koncernen.


Bliv en del af vores team

Kundeområde Aalborg består af to filialer i henholdsvis Gug og Aalborg C. Aalborg-området er et kundeområde i stor vækst og fremdrift, der tæller 21 kollegaer i alt. Vi omgås i et stærkt socialt og fagligt miljø. I hverdagen yder vi altid en stor indsats for at rådgive i et samspil med kunden. I den forbindelse fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed og vil derfor altid sætte kundens behov over et salg.


Samarbejdet er ikke kun begrænset til vores lille lokale team - vi har en stor organisationen i ryggen, og du har et hold af specialister, du altid kan trække på, hvis du har brug for sparring.

”Du bliver en del af et virkelig velfungerende team, hvor vi supplerer hinanden godt med vores forskellige kompetencer og hvor stor arbejdsglæde er i højsædet. Vi har det utroligt sjovt sammen, og prioritere fællesskabet både inden- og udenfor arbejdstid” uddyber Privatkundedirektør Alexander Møller Michelsen.


Du er ikke bare en stemme i telefonen

Da vi er blevet kundernes foretrukne bank for 16 år i træk bliver en af dine vigtigste opgaver som kunderådgiver, at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder. Som rådgiver hos os får du ansvaret for din egen kundeportefølje og bliver den primære kontaktperson for dine kunder.

Det betyder, at du har mulighed for at opbygge langvarige relationer og yde helhedsorienteret rådgivning – både fysisk og online. Din portefølje er tilpasset, så du har tid til at fokusere på hver enkelt kunde, og du vil opdage, at du kommer til at kende dine kunder godt.


Helt konkret kan du se frem til at:

  • tilbyde personlig rådgivning om daglig økonomi, bolig, forsikring, pension og investeringer
  • sikre dokumentation for alle bevillinger gennem en grundig kreditvurdering af låneansøgninger
  • repræsentere banken lokalt ved at deltage i og arrangere relevante aktiviteter og events
  • tiltrække nye kunder og forretninger ved at være opsøgende og skabe netværk, ambassadørsalg og markedsføringsaktiviteter i dit lokalområde.


Erfaren rådgiver og god til at opbygge relationer

Du er kendt for din evne til at opbygge tillidsfulde relationer – både med kunder og kolleger. Desuden er du imødekommende og professionel i din tilgang til opgaver og tager ejerskab for både din portefølje og forretningsudviklingen.


Vi forestiller os, at du:

  • er forretningsorienteret
  • repræsenterer banken, og det er derfor vigtigt, at kunderne oplever dig som empatisk og imødekommende.
  • er klar til at række ud til kunder og potentielle kunder
  • har gennemført en Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende, så du har et solidt fundament i finansielle rådgivningsprincipper
  • har erfaring med kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension og forsikring.


Vi vil være landets bedste arbejdsplads…

og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.

Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6 ugers ferie og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.


Er du klar til at blive go-to person for dine kunder?

Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at er du velkommen til at kontakte privatkundedirektør Alexander M. Michelsen på tlf. nr. 38483841 eller privatkundechef Jesper Høholt på tlf. nr. 3848 4150.


Ansøgningsfristen er den 20. juni.

Send et CV