Bogholder

Eurowind Energy


Dato: for 13 timer siden
By: Hobro, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du være en del af vores finansafdeling i Eurowind Energy? Vi søger lige nu en detaljeorienteret og dygtig bogholder til at varetage en bred vifte af regnskabsmæssige opgaver. Er du klar til at tage udfordringen op i en dynamisk virksomhed med varierende arbejdsopgaver – så har vi dit skrivebord klar!


Eurowind Energy er en ledende og global udvikler, ejer og operatør af vind- og solprojekter. Med base i Danmark har vi aktiviteter i 16 lande rundt i Europa og i USA, og vi vækster løbende vores projektportefølje. Vi tror på en fremtid, der består af vedvarende energi, og vi har en ambitiøs plan om at blive næste generations ”Power Major”. Med en fuld værdikæde fra udvikling af projekter og teknologier til salg af strøm og med mere end 650+ dedikerede medarbejdere rundt i verden er vi med til hver dag, skridt for skridt at skabe en grønnere fremtid.


Din rolle

I rollen som bogholder vil du indgå i vores nyoprettet AP-team bestående af erfarne kolleger. Teamet er ansvarligt for at varetage kreditoropgaver, som en del af teamet bliver dine ansvarsområder indenfor regnskabsrelaterede opgaver såsom regnskabsføring, økonomisk administration og løbende support.

Dette betyder, at dine hovedopgaver vil bestå i:

  • Kreditorbogholderi
  • Afstemning af bank.
  • Finansbogføring.
  • Foretage betalinger.
  • Assistere med kvartalsluk samt årsafslutning.
  • Diverse løbende ad-hoc


AP-teamet består af 6 kolleger som er en del af det samlede controlling-team på 16, og med dine arbejdsopgaver vil du komme til at samarbejde tæt med den øvrige finansafdeling med rig mulighed for hjælp og sparring.


Din profil

Din baggrund, erfaring og uddannelse kan være mangfoldig, men du skal gerne kunne opfylde følgende kriterier for at kunne trives i rollen:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for kontor, bogholderi eller regnskab.
  • Erfaring fra en lignende rolle.
  • Er struktureret, detalje orienteret og har flair for IT og systemer.
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.


Eurowind er en virksomhed, hvor der altid udvikles og forbedres på vores processer, og derfor er det en fordel, vis du er åben for at lære og tilegne dig ny viden. Som person tør du gøre op med måden man plejer at gøre tingene på, hvis det kan give plads til forbedringer og innovative løsninger. Samtidig vil du passe godt ind i teamet, hvis du er organiseret, detaljeorienteret og i stand til at bevare overblikket, når deadlines skal overholdes.


Vedvarende energi er vores fremtid. Det samme er vores medarbejdere!

Hos Eurowind Energy gør vi vores bedste for at skabe en kultur, hvor alle føler sig anerkendt, set og hørt. Det vil du mærke i din hverdag, hvor det, du siger, bliver hørt, og hvor dine ønsker er vigtige for os. Vi ved nemlig, at når du udvikler dig, så gør vi også!


Vi har en høj arbejdsglæde, og det er vi stolte over! Vi tilbyder høj fleksibilitet og har fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du bliver en del af et internationalt miljø med mange gode og dygtige kolleger og en spændende og attraktiv branche. Du indgår desuden i firmaets bonusordning.



Lyder det som noget for dig?

Dejligt! Så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket i bunden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Østergaard, Manager of Financial Controlling på mail: [email protected]


Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

At udvikle, drifte og administrere vindmølle- og solcelleparker handler ikke udelukkende om forretning for os. Det er vores måde at anskue verden på. Og med dette verdenssyn følger en forpligtelse og en ambition. En ambition om at være én af de ledende udviklere i Europa. Fordi dét at skabe en fremtid drevet udelukkende af vedvarende energi betyder noget for os.


Vi forvalter vores egne porteføljer, og samtidig varetager vi både den tekniske og økonomiske administration af projekter. Vi har igennem adskillige år oplevet vækst i antallet af udviklede projekter samt selskaber under administration, og vi forventer, at det fortsætter. At udvikle er en del af vores DNA, uanset om det drejer sig om projekter, selskaber eller vores ansatte.


Se mere om Eurowind Energy på vores hjemmeside eller LinkedIn.

Send et CV