Natportier afløser

ESS Group


Dato: for 15 timer siden
By: Helsingør, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Marienlyst Strandhotel emmer af historie, charme og unikke oplevelser – og receptionen er hjertet af det hele. Det er her, vi byder vores gæster velkommen, hjælper dem døgnet rundt og sikrer, at deres ophold bliver en oplevelse udover det sædvanlige. Derfor søger vi nu natportier-afløsere, der kan hjælpe med at holde den gode stemning kørende hele natten.

Vi lever efter vores værdier: Professionel, Passioneret, Legesyg og Personlig. Som natportier er du hotellets ansigt udadtil om natten og den, der med et smil og et glimt i øjet sikrer, at både gæster og huset er i trygge hænder.

Dine Arbejdsopgaver

  • Servicering af hotellets gæster
  • Telefonbetjening og håndtering af mails
  • Praktiske opgaver og runderinger på hotellet
  • Check ind og ud af gæster i nattetimerne
  • Håndtering af gæstehenvendelser i rette Marienlyst-ånd

Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring og en god introduktion til huset samt vores arbejdsgange.

Professionel natteravn med overskud?

Vi forestiller os, at du er en udadvendt natteravn, der brænder for den gode gæsteoplevelse og kan bevare et køligt overblik, når det er nødvendigt. Du er handlekraftig, ansvarsbevidst og løsningsorienteret – og sætter en ære i at få gæster til at føle sig hjemme.

Din erfaring kan komme fra mange steder — det vigtigste for os er din personlighed, din energi og din lyst til at tage ansvar, når natten falder på.

Praktiske Detaljer

Stillingen er ikke fuldtid og antallet af vagter vil variere efter behov og sæson. Du vil typisk arbejde aften og nattetimer samt weekender. Aflønning vil være på timebasis.

Vi tilbyder kantineordning, fede personalegoder og mulighed for at blive en del af et passioneret og stærkt team på en af Danmarks mest ikoniske destinationer.

Ansøgning

Vi har droppet den traditionelle ansøgning, og beder dig blot sende dit CV og svare på hvad din motivation er, og hvad der gør dig i stand til at løse opgaven. Du er også velkommen til at lave video. Du søger via linket.

Spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Aqcuisition: Emil Stevns - [email protected] - +45 2677 0998
Send et CV