Tjener med Speciale i Vin

ESS Group


Dato: for 16 timer siden
By: Helsingør, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Om Marienlyst Strandhotel og ESS Group

Marienlyst Strandhotel er et af Danmarks mest ikoniske og historiske hoteller, kendt for sin unikke beliggenhed direkte ud til Øresund og for sit høje serviceniveau. Vi er stolte af at være en del af ESS Group, en af Danmarks førende hospitality-koncerner, der arbejder med passion, kvalitet og bæredygtighed i centrum. Sammen stræber vi efter at skabe unikke oplevelser for vores gæster gennem stærke værdier, engagerede medarbejdere og en respekt for vores smukke omgivelser.

Om os

I vores lille, intime Vinothek med plads til 30 gæster skaber vi uforglemmelige aftener i vinens tegn. Vi er drevet af kærligheden til god vin, nærværende værtsskab og den gode fortælling bag glasset. Her bliver du en del af et lille dedikeret team, hvor kvalitet, personlighed og passion er i centrum. Hos os er det vigtigt, at gæsterne både smager, mærker og hører historien bag det, vi serverer.

Om jobbet

Vi søger en passioneret og erfaren tjener med speciale i vin, der brænder for at skabe nærværende gæsteoplevelser. Du vil være vært for aftenerne i Vinothek og med din vinviden, dit værtskab og evnen til at læse gæstens behov, guide gæsterne trygt og engageret gennem vinens verden. Du formår at kombinere afslappet atmosfære med høj faglighed og sørger for, at alle føler sig set, velkomne og i gode hænder.

Dine Opgaver Vil Bl.a. Være

  • At byde gæsterne velkommen og sikre, de føler sig hjemme
  • Præsentation og servering af vin med passion og historiefortælling
  • Anbefaling af vine og sammensætning af vinmenuer
  • Klargøring af små lækre anretninger til gæsternes uforglemmelige aften
  • At sikre, at aftenen forløber gnidningsfrit fra første glas til sidste skål

Vi Tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger og moderne faciliteter
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar
  • En smuk arbejdsplads med udsigt over Øresund

Hvem er du?

Du har solid erfaring fra restaurant- eller vinbranchen og en stor kærlighed til vin. Du trives i rollen som vært og elsker at formidle vinens historie på en nærværende og jordnær måde. Samtidig har du et naturligt salgsdrive og trives med opsøgende salg. Du ser mulighederne i hver gæstekontakt, har sans for at spotte gæstens behov — og elsker at give lidt ekstra i både værtskab og salg. Du bevarer overblikket og dit gode humør, også når tempoet er højt, og du arbejder struktureret og ansvarsbevidst i alt, hvad du gør.

Vi tilbyder

En arbejdsplads, hvor der er plads til personlighed og passion. Du bliver en del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden og deler glæden ved vin. Vi tilbyder et fleksibelt og fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at udvikle din vinviden og være med til at præge gæsteoplevelsen.
Send et CV