Serviceassistent

Vandmiljø Randers


Dato: for 11 timer siden
By: Randers, Region Midtjylland
Kontrakttype: Deltid

Serviceassistent

Vi søger en serviceassistent til en nyoprettet deltidsstilling 

 

Trives du med praktiske opgaver i køkkenet og er du serviceminded? Er du ansvarsbevidst, mødestabil og kan bevare overblikket i travle situationer? Vil du bidrage til en virksomhed, som har den vigtige samfundsopgave at håndtere og rense spildevand? Så er det måske, dig vi søger i en spændende nyoprettet deltidsstilling som serviceassistent i Vandmiljø Randers A/S. 

 

Stillingen er på 15 timer om ugen og er velegnet som fleksjob eller til dig, der holder sabbatår.  

 

Din hverdag hos Vandmiljø Randers

Vi søger en ansvarsbevidst serviceassistent, som vil blive en del af en velfungerende afdeling i en organisation med en uformel omgangstone. Du vil indgå i et tæt samarbejde med teamet kundeservice bestående af seks medarbejdere og referere til teamlederen. Teamet vægter godt kollegaskab, sparring og hjælpsomhed højt.

 

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at spille en central rolle i organisationen, hvor du hovedsageligt skal servicere og hjælpe kollegaer, lejere og gæsterne i huset i forbindelse med frokostordningen. Det indebærer opgaver som:


  • Klargøring og fremsætning af frokostbuffet (forplejningen leveres færdiglavet fra en ekstern leverandør)
  • Oprydning, opvask og rengøring efter frokost
  • Administrative opgaver ifm. frokostordning, mødeforplejning, mv.
  • Ad hoc serviceopgaver som f.eks. rengøring af kaffeautomater, opfyldning i tekøkkener og lign.

 

Din profil 

Det er en fordel, at du har erfaring med ovenstående arbejdsopgaver. Du skal trives med -og sætte en ære i at løfte opgaverne. Det er nødvendigt, at du kan tage selvstændige beslutninger og prioritere dine arbejdsopgaver. I denne stilling er det vigtigt, at du:

 

  • Er serviceminded og har samarbejde i fokus
  • Har overblik, er effektiv og grundig i din tilgang til opgaverne
  • Er imødekommende og har lyst til at have kontakt med mange mennesker
  • Bidrager til den gode stemning, kan lide at servicere -og har øje for at tingene fremstår indbydende
  • Behersker IT på brugerniveau herunder Outlook og de almindelige programmer i Office-pakken
  • Kan tale og forstå dansk

 

Vi tilbyder dig

Vi er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar. Vi hjælper hinanden og sætter holdånd i højsædet med respekt for hinandens faglighed og opgaver. Du vil opleve en arbejdsplads med god stemning og rare kollegaer, hvor trivsel er et nøgleord for ledelsen.

 

Derudover tilbyder vi:


  • Fokus på familielivet, fx barnets første og anden sygedag, omsorgsdage, seniordage
  • Massage, frugt- og frokostordning
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Vi følger de offentlige overenskomster.

 

Stillingen er på 15 timer/ugen, hvor arbejdstiden vil være på hverdage i tidsrummet 11.00-14.00. Du skal være indstillet på, at arbejdstiden indimellem kan ændres afhængig af aktiviteter i huset. 


Ansøgning

Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos Vandmiljø Randers, så send din ansøgning vedlagt CV via linket ”Ansøg her” hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.

 

Tiltrædelse efter aftale. 

 

Yderligere information

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Janne Christina Ranegaard, Teamleder, Kundeservice & kommunikation på mail [email protected] eller på telefon 3841 1297.

Send et CV