Controller til nyoprettet stilling hos HvidberG A/S i Struer

Career | a JKS Company


Dato: for 19 timer siden
By: Struer, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Er du klar til at sætte dit præg på en virksomhed i vækst, hvor du får stort ansvar og indflydelse på økonomiafdelingens videre udvikling. Så læs med her!


På vegne af HvidberG A/S søger Career | a JKS company en erfaren og handlekraftig controller, som har lyst til at tage ansvar for at opbygge og udvikle processer og rapportering – og som trives i et miljø med stor frihed og muligheder for at gøre en forskel.


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Som controller bliver du en nøgleperson i økonomiafdelingen, med reference til økonomichefen. Dine ansvarsområder spænder bredt, og du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs i organisationen.

Du vil både beskæftige dig med daglige økonomiopgaver, rapportering, digitalisering og udvikling af bl.a. controlling værktøjer.


Dine primære opgaver omfatter:

  • Controlling, månedsregnskab og regnskab på projekter
  • Opbygning og udvikling af rapporteringsprocesser (bl.a. statistik og Power BI)
  • Bogføring og fakturering i begrænset omfang
  • Kostpris beregninger, på lagervarer og projekter
  • Support til ordremoduler samt tidsregistrering
  • Udviklingsopgaver inden for både controlling og digitalisering


Din ekspertise og personlighed

Vi forestiller os, at du har en regnskabsmæssig baggrund og min. 3-4 års erfaring fra revision eller controlling, og gerne erfaring med regnskab og digitalisering. Derudover har du lyst til at indgå i udviklingsaktiviteter i flere forskellige dele af forretningen.


Derudover forventes det, at du:

  • Har IT-snilde og evner at indgå i udvikling inden for digitalisering
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er fagligt velfunderet og kan argumentere for dine synspunkter
  • Har lysten og evnen til at bidrage


Du har muligvis en baggrund fra revisionsbranchen og har lyst til at skifte til controlling, på den anden side af bordet.


HvidberG A/S tilbyder dig:

  • En central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at bygge nye processer op og sætte dit præg
  • Tæt samarbejde på tværs i virksomheden
  • Et miljø i udvikling, hvor forandringsparathed værdsættes
  • Gode udviklingsmuligheder med mulighed for at lære fra en erfaren økonomichef
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring


Vi glæder os til at høre fra dig!

Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for HvidberG A/S. Du søger stillingen ved at uploade dit CV og ansøgning. Vi kigger løbende på de indkomne ansøgninger, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29 62 68 11.

Send et CV