projektleder for vand og klimasikring
SYSTRA Danmark

Nye muligheder forude! - Sæt dit præg hos SYSTRA Danmark
Vil du være med til at drive fremtidens projekter og bidrage til videreudviklingen af vores dygtige vandgruppe? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel og engagement bliver prioriteret højt? Så glæder vi os til at høre fra dig!
SYSTRA Danmark – hvor arbejdsglæde, udvikling og sammenhold er i fokus
Hos SYSTRA Danmark er vi kendt for innovation, fremsynethed og et stærkt fokus på bæredygtighed – både i vores projekter og arbejdet med miljøet. Som en central spiller på infrastruktur- og mobilitetsområdet sætter vi medarbejderen i centrum. Det blev også bekræftet i årets Global People Survey, hvor medarbejderne fremhævede vores gode samarbejde, stærke fællesskabsfølelse og muligheder for faglig udvikling som væsentlige styrker ved SYSTRA Danmark.
Stærkt fællesskab og spændende projekter
I vores afdeling Miljø, Vand og Areal arbejder vi med state-of-the-art løsninger til afvanding og klimasikring på spændende og komplekse projekter – blandt andet ny jernbane over Vestfyn, Udskiftning af banebro på Tuborgvej, kontrol- og vedligeholdelsescenter til metrolinje M5, og klimasikring af byområder som Vartegn Vandpark i Ishøj. Vores medarbejdere sætter især pris på den indflydelse, man får i projekterne, og det tætte samarbejde på tværs af teams.
Vores vandgruppe er i fuld fart med mange spændende opgaver, og vi har brug for flere engagerede kolleger med energi og lyst til at hjælpe os videre.
Din rolle hos os
Som kommende projektleder får du en central rolle i arbejdet med afvanding og klimasikring. Vi søger en erfaren kollega med ambitioner om at tage ledende eller faglig ansvar på projekter. Du motiveres af at arbejde i et dynamisk team, hvor videndeling og sparring med kollegerne er en naturlig del af hverdagen.
Dine primære opgaver vil være:
- Projektering af afløbs- og klimasikringsopgaver
- Sparring, videndeling og udvikling af teamet
- Understøtte udviklingen af værktøjer og processer efter behov og kompetencer
- Bidrage til faglige og tidsmæssige estimater i tilbudsgivning
Har du yderligere ønsker til opgaver, er vi åbne og fleksible – du får mulighed for at præge din egen rolle.
Vi forestiller os, at du:
- Har mindst 5 års erfaring med projektering af afvandings- og klimasikringsopgaver
- Har kendskab til hele projektforløbet fra tilbud og skitse til udbud og udførelse
- Er en teamplayer, der brænder for at bidrage til gruppens fortsatte udvikling
Vi tilbyder
SYSTRA Danmark tilbyder et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor fokus på arbejdsglæde og trivsel er helt centralt. Vores medarbejdere fremhæver især det stærke sammenhold, åbenhed over for nye initiativer og muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi har kort vej til ledelsen, fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og stor frihed under ansvar. Du kan arbejde fra vores kontorer i Horsens eller Aarhus alt efter, hvad der passer dig bedst.
Ansøgning
Vil du med på SYSTRA Danmarks rejse og være med til at definere fremtidens infrastruktur? Du skal ikke skrive ansøgning til stillingen, skynd dig blot at sende dit CV – vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Michael Nordentoft på tlf. 52 51 97 59.
Se flere job i Århus, Region Midtjylland