Har du styr på bogføring og lyst til at arbejde med kundeservice?

Martinsen


Dato: for 1 dag siden
By: Esbjerg, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Vi tilbyder

Med en karriere hos Martinsen har du mulighed for at udvikle dig, men vi skaber resultater sammen. På kontoret i Esbjerg får du mere end 30 erfarne og motiverede kolleger. Du bliver en del af et miljø med højt til loftet, korte beslutningsprocesser og stort ejerskab, og hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.

Hos os kan du kombinere et spændende arbejdsliv med tid og overskud til familieliv og fritid. Det tror vi på, der kommer bedre revision og rådgivning ud af i sidste ende.

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling og individuelt tilpasset uddannelsesstøtte, mulighed for at deltage i vores sundheds- og pensionsordning samt massageordning og diverse bruttolønsordninger. Vi har moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

Du sikrer de gode kundeoplevelser i Esbjerg - med et smil

I erhvervsserviceafdelingen sætter vi en ære i at levere kvalitetsydelser i en høj grad af service. Vi løser spændende opgaver for spændende kunder i og omkring Esbjerg, men også i resten af Danmark.

Som erhvervsserviceassistent har du en bred vifte af opgaver. Arbejdsdagen kan til tider være travl, men fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet gør, at du får en udviklende dag. Vores dagligdag er påvirket af afveksling mellem kendte, tilbagevendende og helt nye opgaver.

Du er med til at sikre gode kundeoplevelser med en god kundekontakt og med fokus på langvarige kunderelationer. Det er derfor vigtigt, at du arbejder ansvarligt og har erfaring med dine primære opgaver:


  • at varetage bogføringsopgaver på en række kunder, herunder bogføring af debitorer og kreditorer i e-conomic og andre økonomisystemer
  • at udarbejde løn for funktionærer og timelønnede i Bluegarden og DanLøn
  • at udarbejde betalingsforslag til godkendelse i netbank
  • at udarbejde perioderapportering til ledelse
  • at udarbejde periodevis afstemninger samt opgørelse og indberetning af moms og afgifter
  • at udarbejde afstemningsmateriale til brug for årsregnskaber


Din profil

Du har en allround bogføringsmæssig baggrund og har gerne flere års erfaring med bogføringsopgaver. Du må gerne være nyuddannet som bogholder, regnskabsmedarbejder, revisorassistent eller revisor.

Det er vigtigst for os, at du kan bogføre med et smil og i høj kvalitet.

Du er ansvarsbevidst og engageret med en høj grad af nøjagtighed og effektivitet. Jobbet kræver desuden, at du trives med at arbejde med mange forskellige virksomheder, og er god til at holde overblik.

Herudover er det en forudsætning, at du har flair for IT, erfaring med Excel, e-conomic, kendskab til Navision / Microsoft Dynamics 365 Business Central og andre tilsvarende bogføringssystemer.

Stillingen er fuldtid, men der er også mulighed for deltid.

Vi holder løbende samtaler, send derfor dit CV hurtigst muligt.
Send et CV