Beskæftigelsesfaglig medarbejder til Job og Sundhed

Dansk Socialrådgiverforening


Dato: for 1 dag siden
By: Viborg, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Da en kollega har søgt andre udfordringer internt i rådhuset, søger vi nu en ny engageret kollega til vores dygtige team.

Om arbejdet

På arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune arbejder vi ud fra "Viborg-modellen", som indebærer et stort fokus på kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Herunder arbejder alle medarbejdere med en række faglige pejlemærker og guidelines for god beskæftigelsesfaglighed, som blandt andet er med til at sikre en sammenhængende, ressourcefokuseret og helhedsorienteret indsats.

Derudover tror vi på en høj grad af borgerinddragelse, så borgeren er med til at forme indhold og retning. Vi er blandt andet førende inden for at afholde digitale møder med borgerne og virksomhederne, hvor målet er, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, som gør borgeren i stand til at handle efter egne meningsfulde mål. Vi arbejder med en coachende og løsningsfokuseret tilgang, ligesom der er fokus på digitale redskaber, som kan understøtte borgernes vej til selvforsørgelse.

Dine Arbejdsopgaver i Team Fastholdelse Er Blandt Andet

  • Vurdering af uarbejdsdygtighed jf. Lov om sygedagpenge, at udarbejde partshøringer/afgørelser samt genvurderinger.
  • Varetage den helhedsorienterede indsats i samarbejde med borgerne og virksomhederne (myndighed, job- eller fastholdelsesindsatsen, coach, mentorlignende funktioner m.v.).
  • Tidlig indsats og arbejdsfastholdelse herunder tæt dialog med virksomhederne og borgerne.
  • Varetage processer i forhold til borgernes beskæftigelsesmål og delmål samt at sikre progression i forløbet, herunder at afholde samtaler med henblik på at støtte den sygemeldte tilbage til arbejde.

Om dig

Når du er ansat indenfor arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune, vi forestiller os at du:

  • Motiveres af at arbejde jobrettet med den enkelte borger for at skabe den hurtigste og bedste vej tilbage til selvforsørgelse.
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet og lokalt arbejdsliv, og formår at netværke.
  • Trives med selvstændig opgavevaretagelse, som sikrer flow og fremdrift i borgerens sag.
  • Er nysgerrig og opsøgende i forhold til nyeste lovgivning og har en ressourcefokuseret tilgang til at afdække borgerens ressourcer, behov og barrierer.
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler, og/eller har anden relevant erfaring.
  • Har kørekort B.

Vi Tilbyder

  • Et spændende job i en afdeling i stor udvikling, der arbejder målrettet og resultatorienteret
  • Stor frihed i egen opgaveløsning med stor tillid til hver enkel kollega i et team med godt arbejdsmiljø.
  • Højt fagligt niveau, hvor der er stor fokus på udvikling og faglige metoder.
  • Gode muligheder for udvikling og sparring.
  • Gode muligheder inden for digitale løsninger.
  • Introduktionsprogram, løbende støtte og oplæring i jobbet.
  • Positive og engagerede kollegaer, der altid er klar til at hjælpe.
  • 850 kollegaer i et af Danmarks mest moderne og smukkeste kontormiljøer (storrumskontor).

Lønnen fastsættes efter principper for Ny løn i henhold til gældende overenskomst ved Dansk Socialrådgiverforening eller HK i forhold til stillingens funktioner og dine kvalifikationer ind i arbejdet.

Er du nysgerrig på jobbet og ønsker mere viden, er du mere end velkommen til at kontakte leder Gitte Trinderup på telefon: 8787 4793.

Stillingerne ønskes besat fra d. 11. august eller snarest muligt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: torsdag d. 19. juni

Samtaler: tirsdag d. 24. juni

Opstart: 11. august eller snarest muligt

Såfremt du bliver indkaldt til samtale, vil du modtage et opkald fra Gitte Trinderup fredag d. 20. juni.

Ansøg her

Retur til søgning
Send et CV