Key Account Manager – Solcelleløsninger til typehusvirksomheder

Ebbefos Holding A/S


Dato: for 1 dag siden
By: Hadsten, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Brænder du for grøn energi og er drevet af lysten til at sælge?

Vi søger en engageret og resultatorienteret Key Account Manager, der skal styrke vores salg af energiløsninger til typehusvirksomheder og andre aktører i markedet. Du får en central rolle i en ambitiøs virksomhed i vækst, hvor vi arbejder for at gøre solcelleløsninger til en naturlig del af nybyggeriet i Danmark.

Vores mission er at gøre grøn energi både tilgængelig og attraktiv for nybyggere og vores tilgang er kendetegnet ved høj kvalitet, kundetilpassede løsninger og stærke samarbejdsrelationer.

MyEnergy A/S ejes af Ebbefos Fonden, som har til formål at hjælpe børn og unge i mistrivsel. Hvert år støtter fonden indsatser, som bidrager til bedre trivsel og positive fællesskaber. Det overskud, som MyEnergy genererer, går til Ebbefos Fonden.

Om jobbet

Som Key Account Manager bliver du en nøglespiller i vores erfarne og engagerede team i Hadsten, der arbejder målrettet for at fremme den grønne omstilling i Danmark. Du får ansvaret for at udføre vores go-to-market-strategi og drive både salg og rådgivning i tæt samarbejde med vores kunder i typehus- og byggebranchen. Dit fokus vil være at identificere og etablere kontakt til nye kunder i branchen samtidig med, at du vedligeholder og videreudvikler relationerne til vores eksisterende kunder.

I jobbet får du mulighed for at opbygge stærke, tillidsfulde relationer med beslutningstagere, og du kommer til at eje hele salgsprocessen – fra den første dialog til indgåelse af samarbejdsaftale og den løbende dialog. Din rolle inkluderer desuden at rådgive kunderne om vores løsninger og sikre, at de er godt klædt på til selv at præsentere dem over for deres slutkunder. Derfor vil du også stå for træning og uddannelse af vores kunder.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du har adgang til både teknisk sparring og konkret support fra kollegaerne. Ligeledes får du rig mulighed for at udvikle dig fagligt og kommercielt i tæt samarbejde med salgskollegerne i søsterselskabet Energi360. Det forventes, at du holder dig opdateret på udviklingen inden for teknologier som solceller og batterier, og at du aktivt bringer din viden i spil i salgs- og rådgivningsarbejdet.

Du får stor frihed i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og styrer selv dine opgaver og prioriteringer. Ansvaret for salgsporteføljen ligger hos dig, og det er op til dig at sikre, at dine mål nås gennem en kombination af opsøgende arbejde, tæt kundedialog og vedholdende opfølgning.

Som en naturlig del af rollen deltager du i messer, kundeaftener og netværksmøder, hvor du repræsenterer virksomheden og skaber synlighed og relationer i markedet. Din evne til at formidle tekniske løsninger på en enkel og forståelig måde over for både fagfolk og ikke-tekniske interessenter bliver afgørende for din succes.

Du vil referere direkte til direktøren i MyEnergy.

Hvem er du?

Du trives i dialogen med kunder, og du motiveres af at skabe og vedligeholde den gode kunderelation. Du har en stærk kommerciel forståelse, teknisk indsigt og erfaring med salg – gerne inden for nybyggeri og/eller grøn energi.

Vi forestiller os, at du:


  • Har minimum fem års erfaring med key account management, gerne inden for byggebranchen, energi eller tekniske løsninger
  • Har solid forståelse for tekniske løsninger, gerne inden for solceller, el-installation eller beslægtede områder.
  • Kan formidle teknisk viden til både faglige, og ikke-faglige personer.
  • Har erfaring med opsøgende salg og kold kanvas.
  • Har stærke kommunikationsevner og evner at skabe tætte relationer og tillid hos kunderne.
  • Er resultatorienteret og selvkørende med et højt drive.
  • Har teknisk forståelse og interesse for grøn energi og bæredygtige løsninger.
  • Har kørekort og villighed til at rejse i hele landet.


Arbejdssted og opstart

Du vil i starten skulle møde fysisk i Hadsten i forbindelse med oplæring og introduktion til produkter og processer. På sigt forventes dette at blive nedtrappet til 2-3 dage om ugen, kombineret med hjemmearbejde og kundebesøg.

Vi tilbyder dig


  • Mulighed for at præge din hverdag og at medvirke til at typehusvirksomheder og andre i branchen fortsætter den positive retning mod grønnere nybyg.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan fordybe dig i spændende og udfordrende arbejdsopgaver, i et miljø der er fyldt med entusiastiske kolleger, der deler din energi og drive.
  • At stå i spidsen for væksten af MyEnergy’s kundeportefølje.
  • Alle nødvendige faciliteter til udførelse af jobbet så som pc, mobiltelefon, internetopkobling.
  • En attraktiv lønpakke, pensionsordning og sundhedsforsikring.


MyEnergy A/S arbejder aktivt med ligestilling i vores rekrutteringsproces, og vi opfordrer derfor alle kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Læs mere om MyEnergy på www.myenergy.dk

Send et CV