Head of Data & Insights
Advice

Advice er et integreret bureau, der hjælper ambitiøse virksomheder med at navigere og skabe resultater i en kompleks verden. Vi forbinder branding, marketing, agendasetting, stakeholder management og digital udvikling i løsninger, der skaber værdi for kunder, forretning og samfund.
Vi er 130 specialister i København og en del af teknologiselskabet Forte Digital, der har 300 medarbejdere i Berlin, Krakow og Oslo. Vi er drevet af lige dele analyse, indsigt, strategi og kreativitet og er forankret i et stærkt samfundsansvar. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når kreativitet, strategi og teknologi spiller tæt sammen.
Rollen som Head of Data & Insights
Vi søger en analyseprofil som kan tage ansvar for den faglige og forretningsmæssige udvikling af vores rådgivningsydelser på analyseområdet. Du vil supportere hele huset med analyser og rådgivning, som bidrager til et stærkt fundament for vores adfærdskampagner og -indsatser. Du har ansvar for at styrke vores markedsposition på den data- og indsigtsbaserede rådgivning, når vi afdækker vores kunders målgrupper, interessenter og agendaer.
Du bliver en del af vores Agendas & Stakeholders-område, og indgår som en integreret del af et fagligt miljø med kollegaer, der arbejder med public affairs, corporate communication og analyse.
Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer fra hele organisationen, da indsigtsarbejde er en integreret del af rådgivningen på tværs af discipliner.
Du arbejder konkret med:
- Rådgivning af kunder på højt niveau – selvstændig strategisk rådgivning på analyseområdet
- Anvendelse af analyse, data og indsigt i kontekst af positionering, interessevaretagelse, kampagner, agenda setting, strategi- og stakeholder-arbejde
- Udvikling af faglige metoder og analysedesign inden for både den kvalitative og kvantitative værktøjskasse, og indenfor både klassiske metoder og nye (bl.a. AI) muligheder for dataindsamling, bearbejdning og visualisering af data og indsigter.
- Strategisk forretningsudvikling - identificere og udvikle nye markedsmuligheder på analyseområdet
- Formidling og kommunikation af data, indsigter og analyser så de er anvendelige i arbejdet med bl.a. strategi og kampagner
Din baggrund
Du evner at spotte samfundsudfordringer og kommercielle problemstillinger som udgangspunkt for analysebehov og har et skarpt blik for den rådgivning og de løsninger, som analysen kan bidrage til.
- Du har formentlig en samfundsvidenskabelig uddannelse eller anden relevant lang videregående uddannelse bag dig
- Du har + 7 års erfaring, hvor du har arbejdet strategisk med et bredt spektrum af analysemetoder, analysedesign, rådgivning og formidling. Det er et plus men ikke et krav, at du har konsulenterfaring
- Du har erfaring med at lede projekter, kunder eller teams i alle faser fra opstart og scoping til formidling af indsigter.
- Du har en stærk metodisk værktøjskasse indenfor et bredt spektrum af analysedesigns, men har fokus på værdiskabelse mere end ”metode-religion”
Kalder jobbet på dig?
Så vil vi elske at høre fra dig. Send gerne dit CV eller en opdateret LinkedIn profil, så vender vi tilbage snart. Du er selvfølgelig også velkommen til at række ud direkte til:
Cecilie Tøfting
Head of Talent Acquisition
Telefon: 28270244
Se flere job i København, Region Hovedstaden