Business Manager til Atea Finans – B2B rådgivning og salg af finansielle IT-løsninger
Atea Danmark

Vil du være med til at bygge Danmark med IT og rådgive om finansielle løsninger i krydsfeltet mellem IT og forretning?
Vi søger en engageret og forretningsdrevet Business Manager, der brænder for B2B-salg og rådgivning inden for finansielle IT-løsninger. Som Business Manager i Atea Finans bliver du en vigtig del af et markedsledende team, der hjælper både offentlige og private virksomheder med at anskaffe deres IT-udstyr under referencen ”Life Cycle Management, A Smarter Way to Acquire and Manage IT”.
Du får en nøglerolle i at bygge bro mellem kundens IT-strategi og finansielle mål – med særligt fokus på bæredygtighed og livscyklusbaserede løsninger. Du arbejder tæt sammen med både kunder, interne salgsorganisationer og tekniske eksperter, og er med til at sikre, at løsningerne skaber reel værdi hele vejen rundt.
Vi leder efter dig, der kan omsætte kundens behov til konkrete finansielle løsninger – og som evner at skabe stærke relationer og arbejde målrettet med kundeudvikling og rådgivning.
Finansiel profil med flair for rådgivning:
Dine ansvarsområder inkluderer at være en stærk netværker, der opbygger og vedligeholder relationer både internt og eksternt. Med fokus på målopnåelse og evnen til at håndtere detaljer, vil du være med til at hjælpe kunder med at nå deres kommercielle og IT-relaterede målsætninger. Dine primære opgaver inkluderer, at:
- Rådgive kunder om finansiering, forsikring og asset management i forbindelse med deres IT-investeringer.
- Drive salgsdialoger og matche kundens behov med Ateas finansielle services og Life Cycle Management-koncept.
- Opbygge og vedligeholde relationer på tværs af organisationer – både internt og eksternt.
- Arbejde målrettet med at hjælpe kunder med at opnå deres IT- og forretningsstrategiske målsætninger.
Hvem er du?
Du er en finansiel profil med erfaring fra lignende roller, hvor du har arbejdet med B2B-salg og rådgivning. Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant finansiel baggrund og erfaring med rådgivning og løsningssalg.
- Er en dygtig kommunikator, der kan tale på ledelsesniveau og formidle komplekse løsninger klart og overbevisende.
- Tager ansvar for din egen forretning, og er struktureret i din arbejdsform.
- Har erfaring med at arbejde i Office-pakken og føler dig hjemme i både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder:
Som en del af Atea Finans bliver du en del af et velfungerende og resultatorienteret team med en stærk kultur, hvor samarbejde, faglig stolthed og bæredygtige IT-løsninger er i fokus. Vi værdsætter forskellighed og arbejder for at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Hos os får du mulighed for kontinuerlig læring og karriereudvikling gennem spændende opgaver og tæt sparring med dygtige kolleger.
Samtidig bliver du en del af et engageret og socialt fællesskab. Vi har en aktiv personaleforening, som står for alt fra sociale arrangementer og sport til kulturelle oplevelser. Det skaber et godt sammenhold og giver dig mulighed for at lære dine kolleger at kende på tværs af afdelinger – både fagligt og menneskeligt.
Er du klar til nye finansielle IT-udfordringer?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Sebastian Hejrskov på +45 30 78 00 62.
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende, og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansættelsessted:
Aarhus.
Ansættelsesdato:
Hurtigst muligt.
Se flere job i Århus, Region Midtjylland