Vil du med i Klub Vi og til andre hyggelige ture?

DUOS


Dato: for 2 dage siden
By: Kalundborg, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Ekstra ledsager søges til 43 årig mand i Kalundborg.

Borger er blind, og har autisme, samt en psykisk funktionsnedsættelse. Han har også epilepsi, som han tager medicin for. Han får omkring 3-4 anfald årligt. Han er allergisk over for insektbid.

Borger kan færdes på kendte ruter med blindestok, men når han går med ledsager benytter han den ikke.

Han har brug for hjælp til at få skåret mad ud, men spiser selv med gaffel/ske.

Borger er mild og vil gerne behage. Er pligtopfyldende. Har tendens til at hænge i vante rutiner; han siger “ nej tak” til nye ting, men kan stille og rolig overbevises til at prøve noget nyt. Han kan ikke lide pludselig forandringer, kan ikke lide tidspres, er meget struktureret og har en formidabel hukommelse. Han kan godt lide at fortælle om sine oplevelser . Han stammer lidt, så man skal være en tålmodig lytter.

Borger vil gerne prøve at gå i klub Vi i Kalundborg, det er mandage kl. 18-20:30. Ellers kunne han godt bruge hjælp til lidt indkøb; øl, sodavand, slik , toiletartikler. Han kan også godt lide at gå ud og spise.

Borger har 15 timer om måneden, som deles imellem to ledsager. Du skal gerne kunne varetage omkring 7 af dem.

I vil komme rundt med offentlig transport, her vil ledsager skulle have det store overblik. Borger har også flexhandicap, som kan bruges ved behov.

Aftaler laves direkte med borger, og personalet på hans bosted orienteres.

Da borger har epilepsi, bedes du gennemgå vores epilepsi-kurser. Det er tre korte e-learningsmoduler, som kan gennemføres via din hjælperprofil. Det er en forudsætning for denne stilling, at du gennemgår epilepsikurset. Gå til kurset: Mit DUOS

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.

Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.

Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Timeløn

Hverdage: Ca. 165 kr.

Lørdag: Ca. 175 kr.

Søndag: Ca. 185 kr.

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
Send et CV