Studentermedhjælper til Marketing

Kredsløb


Dato: for 3 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Deltid

Brænder du for kommunikation, og vil du gerne have praktisk erfaring med marketing og events i en virksomhed, der arbejder med grøn omstilling? Er du typen, der trives med alsidige opgaver og kan træde til, når der er brug for en ekstra hånd? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper.


En hverdag med variation og ansvar

Hos Kredsløb leverer vi fjernvarme til næsten alle i vores forsyningsområde, og vi håndterer affald for 182.000 husstande i Aarhus kommune. Alt sammen i et kredsløb, hvor vi fokuserer på at fremme genbrug og genanvende vores ressourcer. I de kommende år omlægger vi måden, vi producerer fjernvarme på, så vi brænder meget mindre af – og i stedet bruger naturens kræfter til at skabe varmen. Det betyder, at vi i Marketing er med til at styrke Kredsløbs profil gennem kommunikation, kampagner og events - og vi har brug for en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med både planlagte og spontane opgaver.


Dine opgaver

Du bliver en del af et engageret marketingteam med 12 kolleger, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver, som bl.a. kan være at:

  • Skrive og tilpasse content til sociale medier som LinkedIn og Facebook.
  • Hjælpe med at planlægge og afvikle events, lanceringer og kampagner. Events afholdes både på hverdage, aftener, weekender og ferier
  • Bidrage til koordinering og eksekvering af marketingmaterialer og -aktiviteter
  • Arbejde med både digitale og fysiske kommunikationskanaler
  • Løse ad hoc-opgaver


Hvem er du?

Du er nysgerrig, fleksibel og god til at tage fat, når der er behov for det. Du er klar til at prøve mange roller af og er ikke bange for praktisk arbejde. Du trives i et miljø, hvor opgaverne kan skifte hurtigt, og hvor du får mulighed for at lære nyt og udvikle dig fagligt.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har mere end ét år tilbage af dit studie - et ekstra plus, hvis du er i starten af din uddannelse.
  • Har kørekort
  • Er klar på at arbejde ca. 8 timer om ugen – med fleksibilitet i forhold til både hverdag, aften og weekend


Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning senest d. 15. juni. Samtaler afholdes i uge 26 og 27.

Stillingen er med opstart 1. august.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte marketing koordinator, Vivi Friis Bjerreskov, der vil være den faste kontaktperson på mobil 41 85 95 38 eller mail [email protected]


Vi ser frem til at høre fra dig!


Hvem er Kredsløb?:

Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. Det er vores ansvar, at så meget affald fra 170.000 husstande som muligt bliver genanvendt, så vi sparer på klodens naturlige ressourcer og råstoffer. Vi leverer også fjernvarme til 95 % af indbyggerne i Aarhus. Fjernvarmen er klimavenlig og produceres af vedvarende energikilder som f.eks. havvand, overskudsvarme, halm og vind. Kredsløb er en selvstændig koncern på otte selskaber ejet af Aarhus Kommune, vi er mere end 500 medarbejdere og har en omsætning på over 2 milliarder kr. Læs mere på https://www.kredslob.dk/


Send et CV