Sygeplejerske til Hjemme-Sygeplejen Nord, Struer Kommune

Struer Kommune


Dato: for 3 dage siden
By: Struer, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Brænder du for at udføre sygepleje af høj kvalitet, vil du være med til at arbejde i tværfaglige teams tæt på gode kollegaer med andre fagligheder, så er det lige dig vi søger?

Vi er lige nu optaget af at organisere sygeplejerskerne i tværfaglige teams i tæt samarbejde med Hjemmeplejen og terapeuter med det formål at skabe helhedspleje og kontinuitet for borgerne samt større grad af medarbejderindflydelse og selvtilrettelæggelse for medarbejderne.

Som en del af Sygeplejen, bliver en af dine vigtigste opgaver at yde professionel, helhedsorienteret sygepleje i borgerens hjem, hvor du sammen med dine kollegaer, er med til at understøtte borgerens mestring samt at skabe sammenhængende borgerforløb.

Det nære sundhedsvæsen er under forandring og det betyder at flere og flere komplekse sygeplejeopgaver flyttes ud til den kommunale sygepleje. Du kommer bl.a. til at håndtere alt fra sår behandling, terminalpleje, medicinhåndtering til koordinering og sygeplejefaglige udredninger og den tilhørende dokumentation. Sygeplejen i Team Nord har egen sygeplejeklinik på adressen.

Stilling er på 37 timer i ugen eller færre efter ønske. Dag- og aftenvagter med base i Team Nord, Hvidbjerg Thyholm.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vi Søger Sygeplejerske Med Bred Klinisk Viden Der

  • kan arbejde selvstændigt og tværfagligt, ud fra mål og visioner for Struer Kommune
  • kan tage ansvar og bruge erhvervede kompetencer konstruktivt
  • kan skabe overblik og prioritere opgaver
  • kan træffe beslutninger og handle tværfagligt forsvarligt i akutte og pressede situationer
  • er omstillingsparat, fleksibel og loyal i forhold til politiske og ledelsesmæssige beslutninger
  • er fagligt velfunderet, og har en positiv tilgang til opgaverne
  • har gode relationelle og kommunikative evner
  • ønsker at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • må gerne have kendskab til Nexus og fælles sprog III

Vi Kan Tilbyde

  • En hverdag med høj sygeplejefaglig standard i pleje og behandling af komplekse borgerforløb, palliativ pleje, forebyggelse og fokus på tidlig opsporing af sygdom
  • Introduktion og oplæring af engagerede kollegaer med høj faglighed, åbenhed og humor
  • Et spændende arbejdsfelt, hvor arbejdsopgaverne spænder vidt og udvikles løbende
  • Fokus på fremtidens sygepleje og de udfordringer vi står over for.

Sygeplejen i Team Nord har tæt samarbejde med hjemmeplejen, det udekørende akutteam, udviklingskonsulent, akutte og midlertidigt pladser, plejeboliger, læger og hospitaler.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende, så søg og lad os få en samtale om jobbet.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Anne Balsby 24287766.
Send et CV