HR-Koordinator - vikariat

Anders Andersens Rengøring


Dato: for 2 dage siden
By: Taastrup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

HR-Koordinator - vikariat


Trives du i et højt tempo og motiveres du af at skabe struktur? Så er det måske dig, vi står og mangler.


Vi har brug for en administrativ stærk profil med skarpt overblik og systematisk arbejdsgang, der kan jonglere flere opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten, og som får energi af at støtte kolleger både i egen afdeling og på tværs af organisationen.


Om teamet og hverdagen i HR Vi er et lille, dynamisk HR-team på fire, der dagligt rådgiver og servicerer kolleger om alt fra juridiske spørgsmål til trivselsmålinger. Som sparringspartnere for driftsafdelinger og ledere håndterer vi medarbejderspørgsmål – fx ansættelsesretlige sager – og bidrager i både projekter og praktiske opgaver som kursusforberedelse. Derudover udarbejder vi medarbejderstatistikker til ledelsen, deltager i organisationsudvikling og planlægger sociale initiativer, der styrker fællesskabet.


Om stillingen

Som HR-koordinator får du et selvstændigt og varieret job med bred kontaktflade på alle niveauer i organisationen. Du refererer til HR-lederen og indgår i et team på fire personer.


Dine primære arbejdsopgaver

• Sygefraværsoverblik: Sikre dagligt overblik over sygefravær, opfordre til og indkalde til samtaler i samarbejde med nærmeste leder, og udarbejde ugentlig oversigt i Excel til ledernes fokusmøde.

• Refusionsstyring: Håndtere refusioner i forbindelse med sygdom og barsel i samarbejde med lønafdelingen.

• Medarbejderdata: Oprettelse og vedligeholdelse af medarbejderdata i MS Dynamics AX.

• Kommunikation: Daglig håndtering af henvendelser fra medarbejdere og drift – via telefon, mail og breve.

• Procestovholder: Drive interne processer som årshjul, opdatering af mødeagendaer og opfølgning på uafklarede spørgsmål.

• Kursusadministration: Planlægning og opfølgning på kurser for timelønnede.

• Ad hoc-opgaver: Løse øvrige HR-relaterede opgaver og projekter, fx ved digitaliseringsinitiativer og optimering af processer.


Der kan forekomme ture til vores afdeling i Vejle.


For at lykkedes i rollen som HR-koordinator er du..

• 3–5 års erfaring med administrative HR-opgaver eller relevant kontoruddannelse med HR‑fokus

• Ansvarsfuld, selvstændig og struktureret – du tager ejerskab for dine opgaver

• Teamplayer med gode samarbejdsevner og positiv, udadvendt tilgang

• Evne til at prioritere og håndtere både rutineprægede og komplekse opgaver

• Fortrolig med håndtering af følsomme oplysninger og opbygning af tillidsfulde relationer

• Omstillingsparat og vant til at arbejde i en organisation under udvikling

• Rutineret bruger af Office-pakken (Excel, Word, Outlook)

• Det er en fordel (men ikke et krav) med kendskab til SBA‑overenskomsten

 


Hvad vi tilbyder dig

Vi byder dig velkommen med en grundig introduktion til virksomheden og jobbet i Taastrup, hvor du kan se frem til:


• Velordnede arbejdsforhold med respekt for en god work-life balance.

• En fantastisk virksomhedskultur med godt samarbejde.

• En løn, der forhandles individuelt.

• En super lækker madordning og flot profilbeklædning.

• Sociale arrangementer og faglig udvikling.

• Vikariatet har som udgangspunkt en varighed til og med august 2026

 


Om Virksomheden

Hos Anders Andersens Rengøring er medarbejderne vigtigere end alt andet, og vi er stolte af det kvalitetsarbejde, som de hver dag leverer til vores kunder i hele landet.

Anders Andersens Rengøring er en udpræget driftsvirksomhed bestående af 1.100 timelønnede driftsmedarbejdere og 100 funktionærer fordelt på vores 4 landsdækkende lokationer.

Vi har en enestående og stærk virksomhedskultur med stor fokus på trivsel, samarbejde og respekt for hinanden. Vi værner om vores kultur og grundlæggende værdier om ordentlighed, ansvarlighed og kvalitet i arbejdet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-leder Luise Gøtke Henriksen på tlf. 43 99 99 99. Vi indkalder til samtaler løbende.



Tvivler du på, om du er kvalificeret nok til at søge stillingen? Lad det ikke holde dig tilbage! Vi opfordrer dig til at ansøge alligevel – din profil kan overraske os og måske passe bedre til vores behov, end du selv tror.


Hos Anders Andersens Rengøring stræber vi efter kvalitet i alt, hvad vi gør. Vi ved, at den bedste service skabes gennem engagement, forskellighed og samarbejde. Derfor værdsætter vi medarbejdere med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer – det er netop denne mangfoldighed, der gør os stærkere som team og sikrer den højeste kvalitet for vores kunder.

Send et CV