Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, så har vi en fast stilling til dig i afdelingen for Kirurgi.

Regionshospitalet Horsens


Dato: for 2 dage siden
By: Horsens, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Er du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, så har vi en fast stilling til dig i afdelingen for Kirurgi.,

Vi har travlt og er blevet opnormeret. Så har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi vægter trivsel og fleksibilitet, så har du nu muligheden for bruge dine kompetencer i et sengeafsnit med høj faglighed og et tæt tværfagligt samarbejde.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, og ønskes besat snarest muligt.

Vi er 16 lægesekretærer, som er inddelt i 4 teams, og sengeafsnittet betjenes af 2 sekretærer.

Det Daglige Arbejde Består Blandt Andet i

  • Skrankefunktion
  • Journalskrivning
  • Booking
  • Registrering af relevante data, f.eks. cancerregistrering m.v.
  • Korrespondance, terminalerklæringer etc.
  • Telefonbetjening
  • Transportbestilling
  • Kvalitetssikring af data

Vores Nye Kollega

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (krav).
  • Er serviceminded, faglig kompetent og mødestabil.
  • Er vant til at arbejde med elektronisk patientjournal (Midt EPJ).
  • Ser muligheder i hverdagens udfordringer og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Kan arbejde selvstændigt og konstruktivt med opgaverne.
  • Er en holdspiller og tænker "vi" og ikke "jeg".
  • Bidrager med glæde og humor til et godt arbejdsmiljø.

Til Gengæld Får Du

  • Et job i en dynamisk organisation, hvor patienten oplever en høj faglighed og bliver mødt af en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der har patienten i fokus
  • Kolleger med høj faglighed, god erfaring og masser af humor
  • Et selvstændigt, udfordrende og alsidigt arbejde, hvor samarbejdet foregår i en uformel tone
  • Et godt tværfagligt samarbejde og et fladt hierarki.
  • Introduktion til opgaverne
  • Ledere og kolleger som glæder sig til at byde dig velkommen i organisationen

Arbejdstid: 5 dages arbejdsuge i tidsrummet kl. 07.30-15.30, lørdagsvagt fra kl. 9-14 hver 6. uge og fri efterfølgende fredag.

Lidt Om Afdelingen

Vi er en del af et akuthospital og er organiseret i Kirurgisk sengeafsnit 1 og 2 samt Kirurgisk klinik.

Vi er en del af endoskopisk afsnit og udfører ca. 14.000 skopier årligt.

Afdelingen varetager udredning og behandling af alle sygdomme inden for det gastro­enterologiske område, fraset rectum-og mammakirurgi.

Vores specielle indsatsområder er den laparoskopiske kirurgi, hvor især colon-, galde- og herniekirurgien er i fokus.

Vi er ca. 100 medarbejder beskæftiget i afdelingen, heraf 16 sekretærer inkl. vores leder.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Britt Sylvester Andersson, på tlf. 78 42 62 36 eller på mail [email protected]

Du kan også kontakte lægesekretær på sengeafsnittet Ditte B. Jensen på tlf. 78 42 6268 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfrist den 18.6.25

Der afholdes ansættelsessamtale den 25.06.25

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Send et CV