Business Analyst
intomedia

Er du proaktiv og passioneret omkring data, og har du en stærk forretningsforståelse?
Hos intomedia søger vi en analytisk og proaktiv Business Analyst, som brænder for at spille en central rolle i at udvikle, drive og optimere vores data, rapportering og analysearbejde.
Vil du være med til at gøre os klogere gennem datadrevet indsigt, og bidrage til væksten af salget af vores digitale erhvervsmedier?
Om stillingen
Som Business Analyst hos intomedia får du en vigtig og selvstændig rolle i at hjælpe med at optimere, udvikle og drive vores arbejdsprocesser gennem præcise dataanalyser og rapporteringer.
Du vil arbejde tæt sammen med mellemledere og øverste ledelse for at sikre, at vi træffer beslutninger på et solidt datagrundlag, og kan rapportere om vores performance internt i intomedia og til koncernen JP/Politikens Hus.
Dine primære opgaver vil være:
- Bidrage aktivt til forretningsstrategi ved både at udtænke og udvikle handlingsorienterede indsigter fra data
- Analysere og udvikle rapporter og præsentationer til ledelsen
- Samarbejde med afdelinger på tværs af organisationen for at forbedre arbejdsprocesser og identificere muligheder for optimering/effektivisering
- Formidle og visualisere data til forståelige og let omsættelige rapporter
- IT-support herunder:
- At yde grundlæggende intern IT-support
- Finde og løse tekniske IT-problemer
- Udvælge rette systemer og programmer
- Bindeled til vores eksterne IT-samarbejdspartner
Om dig
Vi leder efter dig, der har en stærk analytisk sans og er i stand til at se både detaljer og helheder. Du trives med at arbejde selvstændigt, og har en proaktiv tilgang til at identificere og løse udfordringer. Du formår selvstændigt at skabe og drive dette forretningsområde.
Du har en struktureret og datadrevet tilgang til dit arbejde, og du formår at kommunikere dine mange idéer og analyser på en klar og forståelig måde.
Du er nysgerrig og dedikeret, og opdateret på de nyeste praksisser inden for dit faglige felt.
Du har flair for IT, og god erfaring med CRM-systemer (PipeDrive), Excel, SharePoint og PowerBI. Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder i en flad organisationsstruktur, og har fokus på konstant udvikling. Her er plads og muligheder for dem, der tør og vil.
Vi har en unik kultur, som vi værner om, og som vi alle aktivt bidrager til.
Vores kerneværdier er: Arbejdsglæde, Ambitiøs og Fællesskab.
Vi har i vores seneste medarbejdertrivselsundersøgelse fået en score på 4,5 ud af 5 i ambassadørvillighed. Kort fortalt, hvor tilfredse og villige vores nuværende medarbejdere er til at anbefale intomedia som arbejdsplads til personer i sit netværk.
Hos os får du udover høj trivsel og fokus på konstant udvikling:
- Et sundt kontormiljø med dygtige kollegaer
- intomedia academy - vores interne uddannelse, der sikrer dig gode muligheder for at dygtiggøre dig fagligt og personligt
- Fleksibilitet
- Mange personalearrangementer med stor opbakning og flere medarbejdergoder i det daglige
- Firmabetalt telefon og computer
- Optjening af feriefridage
- Pensionsordning, sundhedssikring samt sundhedspakke
- Lønpakke efter kvalifikationer
Kort om intomedia – en del af JP/Politikens Hus
Vi er en ambitiøs salgsorganisation med speciale i digitale nyhedsmedier, der varetager B2B-salget og markedsføringen for JP/Politikens 30 forskellige erhvervsmedier i ind- og udland.
Læs mere om Finans.dk, Watch Medier, Monitormedier og MarketWire på deres websites.
Skal du med på vores hold?
Send os dit motiverede CV hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker opstart hurtigst muligt.
Arbejdssted: Viby J, Aarhus.
Vi glæder os til at høre fra dig, og hvorfor du ser et match.
Se flere job i Århus, Region Midtjylland