Salgskonsulenter til 1KOMMA5° Danmark
Career | a JKS Company

Salgskonsulenter søges til Danmarks førende solcellevirksomhed; 1KOMMA5° Danmark.
Vil du udvikle din salgskarriere i en af Europas hurtigst voksende greentech-virksomheder – og samtidig blive en del af et passioneret og ambitiøst team med fokus på den grønne omstilling?
Career | a JKS company søger salgskonsulenter til 1KOMMA5° Danmark, som netop har åbnet deres første showroom i København.
Om jobbet:
Som salgskonsulent hos 1KOMMA5° Danmark kommer du til at rådgive private kunder, som allerede har vist interesse for virksomhedens løsninger inden for solceller, varmepumper og ladestandere. Det betyder, at du arbejder med varme leads – ikke kold kanvas.
Du får en central rolle i salgsprocessen og bliver ansvarlig for at følge kunderne hele vejen fra den første samtale til underskrevet aftale.
Arbejdsopgaverne inkluderer:
- Telefonisk rådgivning og salg af solcelleanlæg og grønne energiløsninger
- Udarbejdelse af tilbud og købsaftaler
- Opbygning og pleje af kundeportefølje
- Bidrag til salgsoptimering og udvikling af forretningen
Hvad tilbyder 1KOMMA5° Danmark?
1KOMMA5° tilbyder et attraktivt løn setup med både fast grundløn og provision uden loft. Derudover bliver du en del af et ungt og energisk team i et kontormiljø med høj trivsel, hvor initiativ og nye idéer bliver værdsat.
Der lægges stor vægt på onboarding og kompetenceudvikling, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen – også selvom du ikke har erfaring fra branchen.
Derudover kan du forvente:
- Et stærkt kollegialt fællesskab med uformel tone
- Korte beslutningsveje og mulighed for indflydelse
- Frokostordning og sociale aktiviteter – f.eks. bordfodbold og fredagsbar
- Kontor centralt i København NV, tæt på offentlig transport
Om dig:
Du har erfaring med salg – og måske endda erfaring med rådgivende salg til private. Du motiveres af at skabe resultater og har en naturlig evne til at lytte til kundernes behov og finde den rette løsning.
Vi forventer, at du:
- Har dokumenteret erfaring med salg
- Er udadvendt, målrettet og struktureret
- Trives i et miljø med fart på og mange opgaver
- Taler og skriver flydende dansk
Ansøgning:
Career | a JKS company håndterer rekrutteringsprocessen, og vi behandler ansøgninger løbende. Vi opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt. Send ansøgning, CV og relevante bilag.
Af hensyn til databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke ansøgninger via e-mail.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Kristine Askjær på tlf. 30 85 13 02.
Se flere job i København, Region Hovedstaden