Bliv samværsven i Roskilde Røde Kors

Ungdommens Røde Kors Aalborg


Dato: for 6 dage siden
By: Roskilde, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du være med til at gøre en forskel for et menneske ramt af psykisk sårbarhed?

Så søger Røde Kors lige nu frivillige til Samværdighed i Roskilde.

I dag rammes flere og flere mennesker af psykisk sygdom og mistrivsel generelt, og en ubehagelig følgesvend heraf er social isolation, stigmatisering og tab af relationer, derfor er behovet for relationbårede aktiviteter kun blevet markant større i vores samfund.

Vi har lige nu deltagere på venteliste til Samværdighed, der ønsker en frivillig samværsven i Roskilde.

Hvad er Samværdighed?

Samværdighed tilbyder mennesker ramt af psykisk sårbarhed og ensomhed et åndehul i en ellers svær hverdag ved at blive matchet med en frivillig samværsven. Aktiviteten er udelukkende af medmenneskelig karakter, som betyder, at samværet hverken handler om at yde terapi eller behandling, men at den frivillige igennem samvær, nærvær og ligeværd møder det sårbare menneske med et åbent sind, hvor fokus er på det, de to kan og vil sammen.

Hvad skal du lave som frivillig?

Som frivillig bliver du matchet med et menneske, der lever med psykisk sårbarhed og ensomhed. I bestemmer selv, hvad samværet skal bestå af; en kop kaffe og en snak; en gåtur; spille et spil eller indgå i et lokalt fællesskab.

Vi hører fra deltagere, at samværet bliver det ugentlige lyspunkt – for det at blive set og mødt af en frivillig, der tilbyder sin tid og nærvær, og hvor sygdom træder i baggrunden, er for mange en stor gave.

Det er dejligt, at der kommer et menneske for min skyld, der ikke skal tilbage og skrive journal. En der kan rumme mig og giver mig plads.”

– Deltager i Samværdighed

Vi Tilbyder

  • Oplevelsen af at gøre en mærkbar forskel
  • Kurser og supervision
  • Erfaringsudvikling og sparring med andre frivillige samværsvenner
  • At man får erfaring med at arbejde med målgruppen
  • At indgå i et unikt fællesskab med andre frivillige

Vi Forventer, At Du

  • Har lyst til at bruge 4-6 timer om måneden
  • Er fyldt 20 år
  • Vil deltage i netværksmøder til sparring med andre samværsvenner
  • Er rummelig, god til at lytte og møder andre mennesker med et åbent sind

Hvad gør du nu?

Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt os endelig. Tryk 'KONTAKT ORGANISATIONEN’ og send os lidt information om dig selv og et par linjer om din motivation for at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send et CV