Customer Experience Manager
Amnesty International Denmark

Vil du være med i verdens største menneskerettighedsorganisation? I Amnesty kæmper vi for at skabe en mere retfærdig verden. Dette gælder også i rekrutteringsprocessen, hvor vi stræber efter en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere. Vi tror på forskellighed og opfordrer derfor alle interesserede om at søge stillingen.
Om jobbet
Vi søger dig, der har erfaring med at give leads, medlemmer eller kunder den bedste oplevelse på tværs af kunderejsen og i alle touchpoints. Du skal kunne se den røde tråd gennem kampagner og kommunikationen på tværs, og formå at sætte medlemmet eller kunden i centrum. Du ved hvilke virkemidler der skal i spil for at skabe loyalitet.
Du vil indgå i vores fundraising og marketing team, hvis formål består i at sikre det økonomiske fundament til vores arbejde i Danmark og internationalt.
Dine primære opgaver
Din rolle som Customer Experience Manager vil primært bestå i at sikre den gode medlems- og kundeoplevelse på tværs af vores touchpoints, helt fra lead til betalende medlem og tidligere medlemmer. Du skal sikre en høj tilfredshed og stor loyalitet. Du skal være med til at sikre at vi altid ved hvad det næste bedste budskab skal være i vores kommunikation. Du skal forstå og analysere data, se mønstrer og kunne omsætte det til handling. Du tilgår opgaver som medlemshvervning og fundraisingkampagner med kreativitet, er ikke bange for at bringe nye idéer til bordet, og sikre forretningsudvikling på tværs af hele fundraising og marketing. Du forstår at se helheden af hvervningen, og ved at det ikke kun er et spørgsmål om at hverve nye medlemmer men de rigtige medlemmer som bliver mest loyale sigt.
Vi forestiller os at
- Du har arbejdet med kortlægning af kunderejser og identificere touchpoints.
- Du har erfaring med at udvikle og producere indhold til fundraisingkampagner, som får folk til at handle
- Du har et indgående kendskab til virkemidler på forskellige sociale medier og andre betalte kanaler
- Du ved hvad der skal til for at ramme de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt, i den rigtige kanal med det rigtige budskab
- Du har arbejdet med kundeloyalitet og tilfredshedsmålinger
- Du har kendskab til GA4
- Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med UX optimering
- Du er datadrevet i din tilgang til at opnå resultater
- Du er god til at samarbejde tværfagligt
Det du får hos os
- Et spændende arbejde, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi bedst muligt sætter menneskerettighederne på dagsordenen igennem kampagner og kommunikation på tværs af medlemsrejsen.
- Vi tilbyder en arbejdsplads med 4 dages arbejdsuge så du kan prioritere restitution og skabe en sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv
- Et spændende og inkluderende arbejdsmiljø med engagerede og dedikerede kolleger
- En arbejdsplads i hjertet af København, der sidst på året flytter til Østerbro i NGO-Fællesskabet VOX.
- En del af verdens største menneskerettighedsorganisation med kolleger i 70 lande og adgang til vores mange internationale eksperter, der laver vores research og rapporter.
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse: Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og erfaring. Tiltrædelse er snarest.
Vil du vide mere, kontakt Dorte Karlsson på tlf.: 40 38 20 10 eller e-mail: [email protected]
Det er ikke et krav at du vedlægger en ansøgning, men skriv gerne et par sætninger om, hvorfor du søger jobbet i dit CV. For at sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV. Dette gælder også din alder og andre personlige forhold, som ikke er relevante i forhold til at søge stillingen.
Se flere job i København, Region Hovedstaden