Cost Estimator
Sensu A/S

Titan Nedbrydning A/S arbejder i hele Danmark med bæredygtig nedrivning og miljøsanering. Virksomheden har hovedkontor i Aalborg og en afdeling på Sjælland.
Titan Nedbrydning er medlem af DI Dansk Byggeri og har mange års erfaring med alle former for nedrivningsopgaver – primært i forbindelse med større renoveringer af almene boliger, institutioner og erhvervsbyggeri. Virksomhedens projekter på Sjælland, Fyn og i Jylland ledes af lokale projektledere og faste medarbejdere.
Virksomheden prioriterer langvarige og loyale samarbejder – både med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Det skaber tillid, stabilitet og høj kvalitet i virksomhedens arbejde. Der lægges stor vægt på kvalitet i alle faser – fra den første screening af bygningen til den ansvarlige bortskaffelse af affald.
Titan Nedbrydning er midt i en grøn omstilling, hvor vækst og bæredygtighed går hånd i hånd. I stedet for at behandle byggematerialer som affald, arbejder vi aktivt for at genbruge materialer som træ, vinduer og mursten. Derfor samarbejder man hos Titan Nedbrydning tæt med arkitekter, bygherrer og myndigheder om løsninger, der gavner både klimaet og lokalsamfundet.
Titan Nedbrydning har udviklet sig til at blive en vigtig samarbejdspartner på større renoveringsprojekter hvorfor virksomheden nu søger en beregner.
Tilbud – Større renoveringsprojekter – Høj faglighed
Kunne du tænke dig at blive en del af en kvalitetsbevidst virksomhed med stærke grønne ambitioner og fokus på bæredygtig renovering og genanvendelse af byggematerialer? Så er du måske den nye beregner vi søger til Titan Nedbrydning i Aalborg. Som beregner træder du ind i en vigtig rolle, hvor du får ansvar for tilbuds- og ordrebehandlingen på både større og mindre entrepriser – med særlig fokus på projekter, hvor eksisterende byggeri skal tilpasses, bevares og genbruges med omtanke.
Titan Nedbrydning er en udviklingsorienteret virksomhed med højt til loftet, hvor vi vægter samarbejde, en uformel tone og sociale aktiviteter højt. Du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling – kun dine egne ambitioner sætter grænserne.
Som underleverandør for hoved- og fagentreprenører bidrager virksomheden til bæredygtige byggeprojekter gennem præcis og ansvarlig nedtagning og sortering, hvor målet er at optimere genbrug og minimere spild. Du får en central rolle i virksomhedens tilbuds- og ordreteam, og refererer til tilbudschefen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Gennemgang og administration af udbudsmateriale med fokus på renoveringsprojekter og selektiv nedtagning
- Udførelse af opmålinger og kalkulationer – herunder løn, materialer, maskiner mv.
- Opfølgning på afgivne tilbud og vedligeholdelse af kundeoverblik
- Deltagelse i kontraktforhandlinger og overdragelse af sager – herunder koordinering af ressourcer
- Administration af rettelsesblade og øvrige udbudsdokumenter
- Kundekontakt og dialog med tilbudsmodtagere gennem hele processen
- Deltagelse i besigtigelser og vurdering af opgaver forud for tilbudsberegning
For at få succes i jobbet er du formentlig uddannet bygningskonstruktør og har nogle års erfaring fra byggebranchen – fx som murer, tømrer eller lignende. Din erfaring har givet dig en god forståelse for hele byggeprocessen og de forskellige håndværksfag. Det anses som en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde tilbud, men hvis du har flair for tal og IT, sørger Titan Nedbrydning gerne for oplæring.
Du har også god erfaring med Excel og kender til almindelige kalkulationsprogrammer – fx EG Visual Kalkulation, EG Smart Kalkulation eller EG Sigma.
Du taler og skriver desuden flydende dansk, og bor i hensigtsmæssig køreafstand fra lokationen i Aalborg – max. 45 minutter.
Som person er du kendetegnet ved, at du altid har fingeren på pulsen, og du er god til at have mange bolde i luften på én gang. Du er god til at bevare overblikket og forstår vigtigheden af købmandskab, samtidig med at du har en god forretningsforståelse. Du er beslutningsdygtig og samarbejdsorienteret. Du har gode sociale færdigheder og ønsker at bidrage positivt til virksomhedens sociale tiltag.
Er du den nye beregner til Titan Nedbrydning i Aalborg? Så skynd dig at uploade dit CV og evt. ansøgning. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder og religion. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør for Sensu A/S, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76.
Du kan læse mere om Titan Nedbrydning her: https://titan-nedbrydning.dk/
Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandlinger ansøgningerne løbende.
Se flere job i Aalborg, Region Nordjylland