Værkfører til Mercedes-Benz personbiler

Ejner Hessel A/S


Dato: for 1 uge siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Er du en erfaren og engageret værkfører med teknisk baggrund, stærke lederevner og lyst til at arbejde med nogle af bilverdenens mest eksklusive mærker? Så har vi jobbet til dig hos Ejner Hessel i Aarhus.


Vi søger en værkfører til Mercedes-Benz personbiler, som vil være med til at drive og udvikle hverdagen i vores topmoderne afdeling i Aarhus – et autoriseret værksted for Mercedes-Benz personbiler og et AMG Performance Center med de nyeste faciliteter og teknologier. Du bliver en vigtig del af vores lokale team i Aarhus og samtidig en del af det landsdækkende Hessel-fællesskab med over 1.800 engagerede kolleger – herunder omkring 200 i Mercedes-huset i Aarhus alene. Hos os får du både mulighed for faglig fordybelse og menneskelig udvikling.


Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Har en teknisk/mekanisk baggrund – fx som automekaniker
  • Allerede arbejder som værkfører og har et godt kendskab til branchen
  • Har erfaring med personbiler, gerne Mercedes-Benz eller andre premium brands
  • Er udadvendt, struktureret og vant til at tage ansvar
  • Trives med at lede og motivere et team og sikre høj kundetilfredshed
  • Trives med administrative opgaver


Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Daglig ledelse og planlægning af arbejdsopgaver til afdelingens mekanikere og lærlinge i samarbejde med værkstedschefen
  • Teknisk sparring med mekanikerteamet
  • Rådgivning og dialog med kunder – både fysisk, telefonisk og via mail
  • Fakturering og kontering af værkstedsarbejde samt forefaldende administrative opgaver


Hos Ejner Hessel i Aarhus får du en arbejdsplads med høj grad af frihed og ansvar, korte beslutningsveje og mulighed for at sætte dit personlige præg. Vi har en stærk kultur præget af samarbejde, kvalitet og passion for Mercedes-Benz.


Vi tilbyder:

  • En aktiv og afvekslende hverdag i et topmoderne værksted
  • Tæt samarbejde med kompetente og engagerede kolleger
  • Gode udviklingsmuligheder i en stor og professionel organisation
  • En unik mulighed for at arbejde med et et af branchens mest anerkendte mærker


Vi går den ekstra mil – både for vores kunder og hinanden. Derfor forventer vi, at du trives i et miljø med højt tempo og ansvar, især når det spidser til.


Er du klar til næste skridt i din karriere?

Kontakt værkstedschef Jesper Damgaard på tlf. 72115031, hvis du vil høre mere om stillingen og mulighederne hos Ejner Hessel i Aarhus.

Send et CV