Indkøbsassistent til International handelsvirksomhed

Danish Agro


Dato: for 1 uge siden
By: Hobro, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Motiveres du af at have mange bolde i luften og få tingene til at lykkedes? Så er du måske den kollega vi søger til vores indkøbsteam i Vilofarm.

Vilofarm er en del af Vilomix Group og fungerer som upstream selskab i Danish Agro Koncernen for Farm Supply produkter til landbrug og hobby. Vi er en forretning i rivende udvikling, der løbende udvider sortimentet af handelsvarer, lige fra de simple til mere know-how baserede produkter, der kræver rådgivning. Vi er drevet af holdånd, godt købmandskab og gode resultater, der kommer vores ejere til gode.

Vi tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. I dit daglige arbejde vil du være en del af et team, med spændende opgaver og gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og tilbyder en lønpakke med pension og sundhedssikring. Dit primære arbejdssted vil være på Vilofarms kontor ved Hobro.

Få ansvar og gode kollegaer

Som indkøbsassistent bliver du en vigtig del af et dedikeret team, hvor vi hver dag arbejder for at sikre, at de rigtige varer er tilgængelige i de rette mængder – på det rette tidspunkt. Du får en bred rolle, hvor dine administrative kompetencer bidrager til at skabe effektivitet og overblik i vores indkøbsprocesser.

Dine Nøgleaktiviteter Og Ansvarsområder Bliver

  • Disponering af varer til lager
  • Overvågning af lagerbeholdning og sikring af rettidig levering
  • Udarbejdelse af indkøbsordrer og opfølgning på leverancer
  • Samarbejde med interne afdelinger for at sikre behovsafdækning og optimal lagerstyring
  • Løbende genererer forslag til justering af minimums beholdninger og bestillingsstørrelser på baggrund af analyser.
  • Vedligeholdelse af masterdata, herunder diverse som f.eks. data til indberetning af emballage til myndighederne.

Din profil

Du Er En Optimistisk Problemløser, Der Trives Med At Balancere Flere Forskellige Opgaver På Samme Tid. Du Føler Et Ansvar Overfor Andre, Og Du Gør Dit For, At Intet Skal Falde Ned Mellem To Stole. Du Trives Med Travlhed Og Er Fleksibel i Forhold Til Arbejdstider i De Travle Perioder. Derudover Ser Vi Gerne, At

  • Min 1-3 års erfaring inden for indkøb, gerne fra handelsvirksomhed
  • Du har kendskab til lagerstyring og logistik processer
  • Du har gode it-kundskaber, kendskab til Dynamics 365 vil være en fordel men ikke noget krav.
  • Du er struktureret.
  • Du er flydende i dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Du er vant til at samarbejde i teams og er proaktiv og positiv.

Vi tilbyder

Et spændende job i en international koncern, hvor du har stor mulighed for at præge dit arbejdsområde og gode personlige udviklingsmuligheder. Vi arbejder med frihed under ansvar, og du skal kunne trives i en travl hverdag med mange bolde i luften. Vi lægger vægt på et behageligt arbejdsmiljø med fokus på sparring, videndeling og samarbejde.

Hos Vilofarm bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

Er du interesseret?

Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.

Vi håber at høre fra dig!

Vilofarm

Vilofarm er en del af Danish Agro koncernen. Vilofarm A/S indkøber og markedsfører en række farm supply produkter internationalt indenfor hhv. landbrug, skadedyrsbekæmpelse og hobby/fritid. Farm supply produkterne sælges via et bredt forhandlernet samt Danish Agro Groups egne selskaber.

Danish Agro Group

Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

I Danish Agro er vi mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!

More information

Any questions?

Berith Friis KjærPurchase Manager Retail

[email protected]: +45 8887 5339

Share
Send et CV